Den rigtige markise kan forlænge de gode stunder på terrassen. Det er her man kan nyde et roligt øjeblik i skyggen på de varmeste sommerdage, men den kan også skærme for det lunefulde danske sommervejr. Hvis man for eksempel kombinerer markisen med en varmelampe, så kan udesæsonen med fordel startes tidligere i foråret og fortsætte langt ind i efteråret.
Lyset skaber atmosfæren
Med modellen MX-4 fra tyske markilux får du ikke bare en flot og funktionel markise. Den kan nemlig kombineres med forskellige LED-lys, som kan være med til at skabe den ønskede atmosfære til en god aften. Hvad enten der skal dystes i brætspil eller hygges over sommerdrinks, kan du nemt skifte lyssætningen, så det passer til øjeblikket. Det er også muligt at styre lyset via app-løsninger som Philips Hue eller Somfy TaHoma. LED-lyset kan installeres i selve markisen, men markilux tilbyder også MX-4 væglamper, der er lavet i samme design. Så er det kun fantasien, der sætter grænser, når du skal arrangere din næste havefest.
Kan tilpasses efter dine behov
Med MX-4 kan I sammensætte lige præcis den markise, der passer til jeres terrasse. Det gælder både størrelse, farven og mønsteret på dugen, samt farven på kassetten. På markilux hjemmeside kan man selv sammensætte og se kombinationen af de mange muligheder.Derudover er det muligt at tilføje tre forskellige lyskilder til markisen. Det kan for eksempel være en LED line under kassetten eller et spot i hver side af kassetten, som skaber en smuk kegle af lys på væggen. Ligesom med væglamperne, så kan de to spots indstilles til at lyse op, ned eller i begge retninger. Snart bliver det også muligt at få bevægelige spots i frontdelen af markisen. Lyset kan nemt styres fra den medfølgende fjernbetjening eller som en integreret del af dit smarthome.
Masser af plads
Der er masser af plads til hygge under markisedugen med modellen MX-4. markilux har lavet markiser siden 1972, og med deres mangeårige erfaring har de udviklet teknikken bag, så man får et solidt produkt i den gode kvalitet, som tyskerne er kendt for. MX-4 fås i størrelser helt op til 700 x 350 cm eller 600 x 400 cm.Kassetten til markisen kan lukkes helt, når markisen ikke er i brug, hvilket både beskytter dugen fra vind og vejr og gør, at MX-4 fremstår som en integreret del af facaden på huset.
Læs mere om markilux og MX-4 på: markilux.com