Nordiske haver: Smuk have med sten i Sverige

Haven i Bjørnlunda giver ro og er nem at passe. Fra udestuen har Eva og Søren udsigt over en lille havedam omkranset af et stiligt anlagt område med sten og fliser. Stedet giver ro og er let at passe.

En have i Bjørnlunda med flotte sten

Nordiske haver: Smuk have med sten i Sverige

Haven i Bjørnlunda giver ro og er nem at passe. Fra udestuen har Eva og Søren udsigt over en lille havedam omkranset af et stiligt anlagt område med sten og fliser. Stedet giver ro og er let at passe.

Stenbelagt terrasse og rododendron

Eva og Søren har indrettet en spændende have i Bjørnlunda. På gården, som er fra 1890’erne har de en stenbelagt terrasse som blikfang lige uden for udestuen. Store granitfliser viser i et sindrigt mønster vej til hoveddøren, men også til en trappe, der fører ned til endnu en terrasse med rododendron og andre surbundsplanter.

Prydgræsser og træer der løfter blikket

Mellem de store fliser er mindre sten lagt i et smukt mønster. Rundt om stenene vokser flere store træer og grønne buske. Her er også spændende prydgræsser. Her står blandt andet rødbøg, magnolia, tibetansk kirsebær og japansk løn. – Her er træer, der løfter blikket, så man får højde på terrassen, forklarer Eva.

Løgplanter i perlegrus og krukker

Flere af planterne er placeret i vækst-øer i stenbelægningen. Muldjorden er senere belagt med perlegrus. I foråret vrimler det her med løgplanter som krokus og vintergæk. Senere på sommeren blomstrer husløgene. Flere af dem er plantet i små krukker og fade, så de får lidt højde.

Havedam med marksten

I midten af terrassen ses en havedam med guldfisk. Havedammen har større marksten i forskellige størrelser rundt i kanten. De er fundet i området, og mellem dem vokser dunhammer og andre prydgræsser. De er så glade for placeringen, at de må holdes nede i løbet af året.

Pumpe sørger for cirkulation

En nedsænket pumpe skjult af åkander, sørger for cirkulation og genanvendelse af vandet, der deles med en anden dam på bakken bag terrassen. Midt i dammen har parret anlagt en lille ø af sten og tørv. Den kommer til at fungere som en våd eng midt i alt det grønne. – Her har vi bær, rododendron og lyng, fortæller Eva.

Plant et areal til med sten, fliser og vand

  • Rødbøg, Fagus sylvatica – stram form, giver højde uden at “ta’ udsigten”.
  • Bærbærende vækster og lyng – stedsegrønne buske og planter – også i gule nuancer.
  • Efterårsensian, Gentiana Sinoor-nata – sen blomstring med lysende blå blomster.

Læs også: Magnolia træ | Tulipantræ | Magnolietræ – Få succes med havens stolthed

Mest læste artikler