7 smarte idéer til haven og terrassen

Få endnu mere glæde af foråret og sommeren ved at gøre noget ekstra ud af dine uderum. Læs med her, og få arkitekternes bedste og mest inspirerende tips t1il boligens uderum.

1 SIZE UP

Skift de klassiske be- tonfliser ud med nogle i kæmpestørrelse støbt specielt til netop dit hus. Flisernes store overflade giver ro – både visuelt og hos dig. I dette gårdrum tegnet af arkitekt Niels Christoffersen brydes de store fliser af småsten og de rustne plantekasser i cortenstål. Hus og gård­ rum er tænkt i et enkelt, æstetisk og klassisk design med præcise linjer og et ønske om brug af så få materialer som muligt.

2 SVUNGNE LINJER

På en flad parcelhusgrund har arkitekt Iben Dombernowsky tegnet et spændende træhus
til et ældre ægtepar med meget grønne fingre.
Med hjælp fra en havearkitekt er det lykkedes at skabe en fantastisk grøn oase omkring det nye hus. En have med bevægelse og dejlige rum med blomster­ bede, drivhus, terrasser og trædesten.

Svungne linjer

3 PANORAMAUDSYN

Et gelænder af glas giver et ekstra flot udsyn til naturen – også når man sidder ned. Samtidig er det en effektiv læ­ giver, som sikrer, at terrassen også kan bruges på blæsende dage. Løsningen her er en del af et større terrasseprojekt til et nybygget træhus tegnet af arkitekt Lars Bo Poulsen fra N+P Arkitektur.

Panoramaudsigt

4 ORIGINAL 30’ER-STIL

I denne smukke 30’er-villa, som er gennemreno- veret af arkitekt Allan Lorenzen, er en gammel og ubrugelig swimmingpool erstattet med et stort, sort drivhus med ornamenter langs tagryggen og en sokkel muret op af de samme mursten, som huset er bygget af. De stilsikre detaljer får drivhuset til at spille flot og naturligt sammen med det originale hus. Og i selskab med belægnings- stenene, pergolaen og urtehavens højbede kan man næsten ikke undgå at tænke på de fine engelske haver.

30'er stil

5 TRAMPOLINEN ER GEMT I BAGHAVEN

I denne have er børnenes gigantiske trampolin gemt af vejen i baghavens grønne hjørne. Trædestenene sikrer, at de små let kan tilgå trampolinterrassen. På dage med godt vejr behøver de end ikke at hoppe i et par sko for at nå trampolinen. Hus og terrasse er tegnet af arkitekt Lars Bo Poulsen.

Trampolin

6 TERRASSENSAMLERHUSET

Et gammelt sommerhus fra 1967 blev i en større ombygning forvandlet til et familiesommerhus til tre generationer. Træterrassen i lærketræ er binde- led mellem alle husets rum. Overalt er der udgang til terrassen, og samtidig skaber terrassen en tydelig sammen- hæng mellem gæsteanneks og hovedhus. En anden spændende detalje er terrassens niveauer og de forskellige fremspring, der giver et mere varieret udtryk. Såvel terrasse som ombygning er tegnet af arkitekt Hanne Lind-Bonderup.

Klassisk træterrasse

7 FORLÆNG SOMMERAFTENERNE

Den danske sommer er en lunefuld stør- relse. Hyggelige sommermiddage må der- for ofte rykkes indendørs hen på de sene aftentimer. Forlæng aftenerne med en pejs på terrassen eller i haven. Bag snobrød, og grill skumfiduser, eller lun blot hænderne, og nyd de hyggelige knitrende lyde. Ilden vil også holde myg og andre småkryb på afstand. Familien i dette hus fik tegnet en tilbygning af arkitekt Tom Mose Petersen, som foreslog en muret skorsten med pejs både ude og inde. Med den løsning får du dobbelt glæde af din skorsten

Udepejs


 ARKITEKTENS 3 RÅD TIL TERRASSEN

  • Skærmvægge og træer/planter er med til at afgrænse og skabe rum. Placér dem tæt på boligen, og skab derved et intimt og privat uderum.
  • Brug udvendig belysning på fx træer og planter. Det skaber dramatik og stem- ning på sommeraftener og giver dybde og liv bag det mørke glas om vinteren. Brug enkelte spots på udvalgte steder. Vælg LED-kilder, og lad skumringsrelæ med ur tænde og slukke på ønskede tidspunkter.
  • Hvis udearealer overdækkes, så sørg for, at dagslyset stadig kan finde vej ind i boligen – fx ved at bruge glasoverdæknin- ger i stedet for mælkehvide plastikplader.
Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler