Fjern alger og mos skånsomt

Nu starter udesæsonen snart, og måske har alger og mos sat sig godt fast på dit tag og dine fliser. Hvis du gerne vil af med mosset og algerne, kan du gøre det på en skånsom måde, der holder taget og fliserne mos- og algefri i længere tid.


Foto: MiljøstyrelsenForebyg og vær skånsom
Alt mos- og algebekæmpelse starter med fornuftig forebygning – fx ved at vedligeholde fuger eller ved at sørge for tagudhæng, når du bygger nyt tag. Kommer algerne alligevel, findes der godkendte algemidler til brug på overflader som fliser, træ og glas. Det skal fremgå af etiketten, at produktet er godkendt til bekæmpelse af alger. Generelt fraråder Miljøstyrelsen kemisk bekæmpelse af hensyn til miljøet. Kemisk bekæmpelse af lav, svampe og mos er til gengæld ikke en mulighed, da der ikke er godkendte kemiske midler til det det formål.

Gode råd til at forebygge og fjerne mos og alger:

  • Mospuder på fliser og vægge kan ofte fjernes med håndkraft.
  • Vækst på muren kan du forsøge at fjerne med vand og en blød børste.
  • Prøv først at rense fliserne med vand og en stiv kost eller slib algerne væk med sand.
  • Forebyg ved at vedligeholde fuger og vandafvisende overflader, fx en kalket væg.
  • Planlægger du nyt byggeri, kan du reducere eller undgå vækst med fx tagudhæng eller korrekt udformning af fuger.
  • Hvis dit tag er af eternit kan visse behandlinger betyde, at der frigives asbestfibre. Kontakt evt. Arbejdstilsynet og få råd om, hvordan du skal behandle dit eternittag.

Læs mere om bekæmpelse af mos og alger på Miljøstyrelsens hjemmeside


Twitter Print

Mest læste artikler