Vælg el eller gas
Først og fremmest skal du tage stilling til, om din terrassevarmer skal være til el eller gas. Hvis du også har brug for at anvende varmeren indendøre, fx i havestuen, bør valget falde på en el-model – gasvarmerne er kun til udendørsbrug. En el-terrassevarmer er også sagen, hvis den skal bruges på en terrasse, hvor der ikke er særlig megen læ. Til gengæld har du ved at vælge en gasvarmer mulighed for at få en model, hvor du kan se ind til flammen, hvilket er rigtig hyggeligt i aftenskumringen.
Store og små terrassevarmere
Uanset, hvilken varmer, du vælger, er det vigtigt, at den er forsynet med en varmeregulator – gerne trinløs – så du selv kan finindstille varmemængden og få det nøjagtigt så lunt og rart på terrassen, som du ønsker.
|
|
Pejsehygge udendørs
At hygge sig foran den knitrende ild i pejsen er ikke nødvendigvis noget, der kun hører vinteren til. Med gaspejsen Dakota kan du nyde synet af flammerne og få varmen i de kølige sommeraftener. Pejsen, der er fremstillet af rustfrit stål, kræver ingen form for udluftning. Den kan, fx som på billedet, bygges ind i en ramme af sten. Fra ArtDecoFire.
|
|
Nostalgi i støbejern
Der er krummelurer og nostalgi over denne lille alternative terrassevarmer af støbejern. Den er nem at betjene, er behandlet med bronzemaling og forsynet med en askeskuffe i bunden. Fra MJ Import.
Se flere teraassevarmere på næste side.#br
|
Varme under parasollen
En opslået parasol gør det muligt at sidde godt og tørt, når duggen falder om aftenen. Med en elektrisk terrassevarmer, der kan monteres under parasollen, vil du også kunne holde varmen ud på de små timer. Dog kræver det, at din parasolstang har en diameter på mellem 25 og 48 mm. Varmeren er også godkendt til indendørsbrug. Fra AlBaline.
|
|
Varmer, der matcher
Havemøbler i flettet polyrattan hitter i øjeblikket. Og nu er det også muligt at få en terrassevarmer, der passer til de smarte møbler. Roma, som denne 230 cm høje gasvarmer hedder, har en fod af farvebestandig polyrattan, mens selve brænderen er af rustfrit stål. Den er desuden forsynet med trinløs regulering af varmen og kan varme op til en radius af 4,5 m. Fra Terrassevarmer.dk.
Capri hedder denne nye terrassevarmer, hvis gasbeholderkasse er beklædt med træ. Brænderen er af rustfrit stål, og varmeren er forsynet med hjul, så den er nem at flytte – hvilket er rart, da den vejer cirka 22 kg. Den er 230 cm høj og har en varmerækkevidde på op til 10 m. Fra Terrassevarmer.dk.
|
|
Italiensk design
En meterhøj flamme stiger til vejrs i terrassevarmeren FaloEyecatcher. Flammen er ikke bare hyggelig at se på, men afgiver også en rigtig god varme. Drivkraften er gas, og varmeren fås hos Ambassador Nordic i både 211 cm og 236 cm’s højde. Den kan betjenes enten via knapper på siden eller ved hjælp af en fjernbetjening, der dog ikke er inklusiv i prisen.
Se også terrasseoverdækninger her.