Fliser på terrassen må gerne være både smukke og specielle. Og alle har deres krav til fliserne, som også kan ligge i havegangen eller på større områder i haven.
Men omvendt er det ikke alle fliser, som er lige gode.
Hvis du bare køber i blinde, risikerer du at købe fliser, som skuffer.
I Næstved Flisecenter har de tre gode råd til køberne:
1: Dine fliser bør være frostsikre
Som udgangspunkt skal de fliser, du køber til udendørs brug,være frostsikre. Ellers bliver de ødelagte om vinteren. Det kræver, at de har en lav absorption og dermed ikke suger væske ind, der kan fryse og få flisen til at sprænge.
Det kan være fristende ikke at vælge fliser, der er lavet til at modstå det kolde vejr. Men når du bruger penge på at få lavet en flot terrasse, så vil det være en unødvendig risiko at løbe – især hvis du drømmer om en belægning, der holder i mange år.
2: Vil du have skridsikre fliser eller ej?
Et af de dilemmaer mange kunder står i, når der skal vælges fliser til udendørs brug, er, at de ikke kan beslutte sig for en overflade på dem.
Helt grundlæggende er det en utrolig god idé at vælge udendørsfliser med en skrid-hæmmende overflade, så du nemmere står fast på fladen – også når der er frost.
Vælger du en ikke-skridsikker overflade, bliver fliserne lettere glatte, når vejret er koldt. Du risikerer at glide, men hvis du ikke bruger området til at gå på, er dette måske sekundært for dig.
En skrid-hæmmende flade er lavet med tekstur på overfladen og den vil dermed blive mere ru i udtrykket samt være en anelse mere modtagelig for snavs.
Det er et vurderingsspørgsmål fra kunde til kunde, hvad de vægter som vigtigst, når de skal beslutte sig for, om de skal have skridsikre fliser. Men det er noget, du skal overveje, før du køber.
3: Let rengøring eller slet ingen
Det praktiske element i forhold til rengøring af fliserne på terrassen fylder en del hos folk, der er på udkig efter nye fliser.
Alle vil helst have helt vedligeholdelsesfri fliser. Og det kan du såmænd også få.
Vælger du fliser til udendørs brug, der ikke er skrid-hæmmende, får du nok landets nemmeste fliser. Overfladen er glat, og der kan ikke vokse ting på dem, og de bliver heller ikke ødelagt, når du gør dem klar om foråret med en rengøring.
En helt glat flise er måske det mest rengøringsvenlige, du kan købe. Men en skrid-hæmmende flise er næsten på samme niveau og så er den mere sikker. Her vil den ru overflade samle lidt mere snavs i løbet af året, men det kan du let som ingenting spule over med vand eller skrubbe af med en kost, når foråret banker på.
Du skal blot vælge, hvilken rengøringsmetode du foretrækker – og når du har taget stilling til de tre punkter, kan du bestille dine nye keramiske fliser til terrassen.
Læs mere: Havefliser – sådan lægger du fliser på terrasse, indkørsel og gangsti
Læs også: Rensning af fliser – sådan får du rene havefliser