Sådan bygger du selv en træterrasse

At bygge en træterrasse er en relativ enkel opgave for den, der er fiks på fingrene. Terrassen udvider mulighederne ude, og reducerer det skidt, der tages med ind i huset. Her får du en udførlig guide til selv at lægge din nye træterrasse.

Twitter Print

Det at bygge en træterrasse behøver ikke være så kompliceret. Specielt ikke, hvis du vælger at bygge terrassen i grundniveau fremfor at bygge en høj terrasse. Udgifterne er også mere beskedne, fordi materialeindkøbet er mindre, og fordi du ikke behøver at støbe i beton.

Forskellige typer træ til terrasen

Vælger du trykimprægneret træ lyder parolen: vedligeholdelse; for solen fjerner hurtigt både farve og glans. Du kan også bruge andre typer af træ, såsom lærk, de såkaldte “hård træ-typer” eller varmebehandlet træ.

Sådan bygger du din træterrasse

Foto: Anders Utsten

1. Udgravning under terrasseanlægget

Grav først ud, ca. 20 cm dybt på hele det område, terrassen skal anlægges på. Til denne terrasse anvendte vi grus under trækonstruktionen. Fór hele området med fiberdug. Den sikrer, at gruset ikke synker ned i jorden under terrassen. Er underlaget meget løst, er det en god idé at grave dybt. Har du fast underlag, kan du nøjes med at grave 10 cm ned.

 

foto: Anders Utsten2. Udbredning af gruset

Forarbejdet er vigtigt, da det understøtter resten af projektet. Nu skal gruset bredes ud, og det skal gerne være helt i niveau. Det er nemmest, hvis du har en lang skinne med et vaterpas indbygget eller surret fast til skinnen. Skal terrassen fylde et meget stort område, så kan det betale sig at anvende laser til nivelleringen.

 

Foto: Anders Utsten3. Læg fliserne, strøerne skal ligge på

Nu lægges fliserne ud, som “strøerne” skal ligge på. Afhængigt af hvor høj du ønsker terrassen, kan du vælge højde på fliserne. Husk også, at fliserne ikke må være for store. De skal placeres med ca 600 mm afstand fra hinanden i alle retninger.

Tjek gerne flere gange, at fliserne ligger rigtigt, så er der størst sikkerhed for en stabil terrasse. Ved hjælp af et langt bræt og et vaterpas, kan du nivellere fliserne mest muligt. Sørg for, at hver enkelt sten ligger i vater, og tjek så med brættet, at niveauet holder fra flise til flise.

Foto: Anders Utsten4. Udlign højdeforskellene

Det kan være en udfordring at få fliserne til at ligge i niveau i gruset. Du kan eventuelt bruge stykker af tagpap til at udligne eventuelle højdeforskelle. Udover at hjælpe med nivelleringen beskytter tagpappet også konstellationen, så terrassen får længere levetid.

 

 

Foto: Anders Utsten5. Fremgangsmåde ved ikke-rektangulær terrasse

Terrassen, vi bygger, er ikke helt firkantet. To af hjørnerne “stikker ud” af den rektangulære form. For at sikre at dette lykkes, er det nemmest at begynde med at bygge terrassen rektangulær. Når rammen er spændt fast, skal du måle på diagonalerne. Juster til de to diagonalmål er præcis de samme. Dette er MEGET vigtigt. Når du sidenhen skal bygge de to uregelmæssige sider, holder du dig til de faste indstillinger på kap/geringssaven, 90, 45 og 22,5. Følger du disse, er det let at lykkes med at få fine længder og hjørner.

Foto: Anders Utsten6. Skjul endetræet

Træterrassen får en flottere finish, hvis den “ligger på” en ramme, så man ikke kan se endetræet (Se fotos). En sådan løsning kræver lidt ekstra arbejde. Se på billedet, hvordan strøerne er anbragt inden for rammen, så rammen “stikker ud”. Strøerne anbringes som vist, så du har noget at fastgøre rammen og endetræet på. Husk at bore alle huller for, så du slipper for, at brædderne sprækker i processen eller i tiden efter.

Foto: Anders Utsten7. Undgå sprækker i gulvet på træterrassen

Brædderne til dækket er ofte fugtige, når de indkøbes. Skru dem fast meget tæt mod hinanden. Når træet tørrer op, dannes ikke alt for store sprækker. Her kan regnvandet trænge igennem. Mål flere gange undervejs, at brædderne ligger i niveau, og at målene holder fra side til side.

For at bevare træet så længe som muligt, skal træet behandles. Spørg, hvor du indkøber træet eller læs mere om udendørs træbeskyttelse på idenyt.dk.

Læs også: Sådan få du rene havefliser

Det har vi brugt til træterrassen

Grus til nivellering

Spørg dig for, og tjek priser, inden du køber, for de kan variere fra landsdel til landsdel. Det er let at regne ud, hvor meget du skal bruge. Tag tykkelsen x bredden x længden. Et eksempel: Til et område der er 0,10 x 4 m x 4 m, skal du bruge 1,6 kubikmeter totalt. Det vejer ca. 2,5 ton.

Betonfliser

Placeres med ca. 600 mm afstand fra centrum af terrassen. Vi brugte ca. 80.

Trykimprægnerede brædder

Trykimprægnerede brædder til strøer, 45 x 95 mm. Også her varierer priserne, så se dig for. Du skal bruge mange meter, for strøerne skal placeres med maksimalt 600 mm afstand.

Trykimprægnerede dækbrædder (brune), 28 x 120 mm.

Skruer

Skruer 3,9 x 55 mm.Du skal bruge ca. 250. Prisen varierer meget. Jo større kvantum, du køber, jo billigere skruer.

Søm

Søm, galvaniserede 3,4 x 100 mm. Også her bliver sømmene billigere, jo flere du køber. Regn med at skulle bruge ca. 125. Du kan bytte sømmene ud med skruer.

Værktøj til træterrassen

Kap/geringssav (et MUST, hvis projektet skal lykkes.)
Bore-/skruemaskine, helst med to batterier eller et med stor kapacitet.
Sav, der kan kløve de brædder, der skal lægges sidst, så de passer.
Hammer
Fukssvans til justeringer
Tommestok
Pen/blyant

Twitter Print

Mest læste artikler