Mal huset i mørke kulører

Træhuset kan blive sort som kul, lækkert chokoladebrunt eller sobert i grafikgrå. Og et match af nuancer kan løfte helheden. Det gælder om at vælge den rigtige farve, og så skal du forbehandle et træhus, så varmen ikke ødelægger det mørkmalede træ. Det er også en god idé at prøvemale, inden du kaster dig ud i projektet.  

Mørkt klæder ikke alle huse

Foto: Jotun
En matsort facade er “den nye sort”.

Sort er svær at komme udenom i moden, og nu sætter den – og andre mørke kulører – også sit præg på vores villaveje. Det klæder dog ikke alle huse at få en sort facade. Funkis-villaen eller det nyrenoverede lavenergi-hus er flot i de mørke kulører, hvorimod du skal være varsom, hvis du bor i et typisk parcelhus fra 70’erne eller en murermestervilla.

Vælg en beskidt nuance

En tommerfingerregel siger, at du skal tage en nuance på farvekortet, der “ser beskidt ud”. Så undgår du, at facaden bliver en alt for stor kontrast mod den blå himmel. Det problem eksisterer dog ikke, hvis du vælger en helt neutral sort.

Sort er nemlig ikke en egentlig farve, da den ikke kan reflektere lys. Derimod bliver alle andre farver, som du fx vælger til døre og vinduer overordentlig tydelige, så her skal du vælge dunkle farver som rustrød eller matblå.

Fine kombinationer

Foto:
En vinrød dører et modigt valg, men den klæder huset her.

En neutral facade, sort, mørkebrun eller mørkegrå, kan få et fint løft, hvis den kombineres med en kontrastfarve på detaljer som sålbænk eller endog hoveddør. Her kan du godt vove lidt mere spræl.

Tænk over varmen ved sort

Temperaturen på en sortmalet træfacade kan blive op til 70° en højsommerdag. Det er forståeligt nok ikke så godt for træet, som kan sprække. Det forhindrer du med den rigtige forbehandling, som hindrer fugt i at trænge ind, og som holder farven elastisk. En fordel ved den høje temperatur er dog, at du slipper for alge – og svampeangreb.

Prøvemal først

Vær opmærksom på, at den samme farve ser forskellig ud på et træ- og et pudset hus. Vejrlig og husets omgivelser skal også tages i betragtning, vær specielt opmærksom på dette, hvis dit hus ligger i meget grønne omgivelser.

Du bør derfor altid prøvemale flere steder på facaden, inden du bestemmer dig. Spørg farvehandleren, før du griber penslen, så er du mere sikker på et godt resultat. 

Tips til at male kulørt

– Sort og mørkegråt er flot – men farverne skal passe til husets stil. 

– En kontrastfarvesom terrakotta, matblå eller
rustrød kan løfte en mørk facade til uanede højder.

– Se dig om i dit nabolag, og lad dig inspirere til dit farvevalg.

Mest læste artikler