Skal plankeværket sprøjtes eller stryge-males?

idényts chefredaktør står overfor et dilemma: skal plankeværket sprøjes eller stryge-males? Læs her om fordele og ulemper ved hver af metoderne. 

Hegnet skal males

Vi har ventet på dage med tørvejr. Ikke for at nyde havestolenes behagelighed, men fordi der længe har stået “Maling af hegnet” på vores to do-liste. Og mens vi ventede faldt snakken på muligheden for at gribe opgaven lidt anderledes an end tidligere.

Jeg går klart ind for smarte (læs: hurtige) løsninger, mens min mand hælder til devisen: Hvorfor ændre på noget, der virker godt?

Det blev til et kompromis, og nu er vi blevet MEGET klogere, når det gælder, hvordan man hurtigst – og med det bedste resultat – maler sit havehegn eller plankeværk.

Læs også: Gør dit træværk klar til klimaudfordringerne

Den rigtige forberedelse

Kompromiset betød anvendelse af en sprøjtepistol til maleopgaven, hvor vi tidligere har malet med pensel og lange seje strygninger. Selvfølgelig måtte vi først liiige over det med en gang algefjerner. Og så var vi klar:

Det gik nemt med at montere sprøjtepistolen og fylde maling på, og efter et par nervøse “skud”, lykkedes det også at ramme hegnet med stor træfsikkerhed.

Hegnet er klart af ældre dato, og skønt vi synes, vi har behandlet det godt, så var der en del mislyde: splinter og afskallet malingsrester. Med en pensel bliver sådanne automatisk fjernet og et par ekstra strøg sørger for, at resultatet bliver ens at se på.

Den geniale løsning

Det magtede sprøjtepistolen – selvfølgelig – ikke. Til gengæld gik det over stok og sten. På bare fem minutter malede vi, hvad der normalt tager 1 time.

Læs også: Mal huset i mørke kulører

Og så var det min mand fandt løsningen: Først et par pust med sprøjtepistolen – og derefter et par stryg med penslen på steder, der kræver særlig pleje. Genialt!

Nu står plankeværket og strutter af velvære i sit nye malings-skrud. Og vi fik et par timer til overs, så havestolene kunne nydes!

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler