Vælg den rigtige pavillon, der passer til din have og dine behov
Der er mange typer af pavilloner på markedet. De kan fås i glas, træ, glasfiber - ja, selv med stråtag. Her er de 6 mest populære former for pavilloner i Danmark. Se hvilken havepavillon, der bedst passer til dine behov.
Inden du anskaffer dig en pavillon, bør du gøre dig klart, hvilke behov den skal leve op til. De stadig mere populære pavilloner af glas og aluminium skal du vælge, hvis du vil omgive dig med krukker med grønne planter og have den fulde glæde af en smuk udsigt.
Slip for vedligeholdelse med plastikprofiler
I de mere lukkede træpavilloner kan du sidde mere ugenert, og de bliver heller ikke så varme, når sommersolen bager. Ønsker du at slippe for enhver form for vedligeholdelse, bør du overveje at anskaffe dig en pavillon med plastikprofiler, der til forveksling ligner dem af træ.
Vælg en større model end du regner med
Uanset, hvilken type pavillon, du vælger, så vælg hellere en lidt større model, end du først havde tænkt dig. Pavilloner har det med hurtigt at blive et trækplaster for venner og familie. Og mangler du et redskabsskur, kan du i dag få pavilloner med et særskilt rum til redskaber.
Hold varmen i pavillonen med en brændeovn
I en del større pavilloner er det muligt at installere en brændeovn og dermed bedre kunne holde varmen til ud på de små timer – og udvide havesæsonen. Hør mere om mulighederne hos din lokale pejseforhandler – eller hos Pavillon Danmark, hvor der er pavilloner med mulighed for at få en brændeovn installeret.
Hvilken af disse 6 pavilloner passer til dine behov?
1. Klassik havepavillon
Denne klassiske ottekantede pavillon med navnet Hanne kan fås i mange udgaver. Pavillonen findes i størrelser fra 4,8 til 12,4 m2 og til priser fra 32.995 kr. Læs mere hos Ahlnor.
2. Pavillon i vejrbestandigt glasfiber
”Væggene” består af insektnet i vejrbestandigt glasfiber. Pavillonen kan nemt samles og skilles ad, så du kan vinteropbevare den. Den viste model er på 8,2 m2 og koster 7.500 kr. hos OK-Miljø ekskl. levering og montering.
3. Pavillon i glas
Det store glastag giver et godt udsyn og lukker masser af dagslys ind. En sekstenkantet pavillon i stil med den på billedet på 15 m² kan fås for 65.625 kr. ekskl. levering og montage. Se mere hos Classica House.
4. Firkantet pavilion i træ
Der er god plads i den store firkantede pavillon af træ med tag af tagdug. Den måler 3,28 x 3,28 meter og leveres i trykimprægneret træ, så du selv kan bestemme farven. Pris for den viste model er 19.699 kr. fra Plus
5. Vedligeholdelsesfri udestue
Pavillonen her er lavet af plastikprofiler med indlagt galvaniseret stål, der gør den fuldstændig vedligeholdelsesfri. Den findes i flere størrelser, men den. Se mere hos Vica
6. Pavillon med stråtag
Hvis du bor i parcelhus og drømmer om et hus med stråtag, så er chancen der med denne lille pavillon fra det hollandske producent af pavilloner, Lugarde. De hollandske pavilloner, der kan fås i mange forskellige udformninger og tagtyper (herunder stråtag), forhandles igennem Pavillon Danmark