I disse tilfælde trækker udestuen prisen på dit hus ned

Hvis din udestue er gammel og slidt og fyldt med pantflasker, falmede havehynder og alle de ting, du ellers ikke gider tage stilling til, er der dårlige nyheder til dig.

Nye tal, som Boligsiden har udarbejdet for idenyt, afslører nemlig, at trætte udestuer påvirker salgsprisen på dit hus negativt. 

Hvor villaer uden udestue i snit har en kvadratmeterpris på næsten 17.289 kr., kan villaer med udestue kun trække en pris på 14.428 kr. per m2. Altså en salgspris, der er 16,5 procent mindre per m2. 

Ifølge Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden, skyldes de lavere salgspriser, at mange udestuer er af svingende kvalitet.

“Potentielle købere vil forsøge at presse prisen ned, hvis de kan se, at der skal gøres noget ved taget eller væggene i en udestue. Det påvirker selvfølgelig prisen, hvis køber skal bruge en masse krudt på at male og isolere for overhovedet at kunne benytte stedet”, siger hun.

Det billede genkender branchen også selv. 

Finn Bonde er direktør og byggerådgiver hos Arte Glasbyg, som leverer orangerier og tilbygninger:

“I 70’erne og 80’erne var udestuer rigtig populære. Ofte begyndte det med et hegn til at tage vinden. Siden kom der overdækning på, og til sidst blev det til en udestue,” siger han og fortsætter:

“Desværre blev mange udestuer tidligere bygget uden at skele til, hvordan de passede til husets arkitektur. Derfor fik begrebet udestuer hos mange et lidt dårligt ry. Men mange var og er rigtig glade for selve rummet,” understreger han.

Nye navne og ny æstetik

At danskerne har bevaret en grundlæggende kærlighed til udestuens funktion, underbygges af mange af Arte Glasbygs kundehenvendelser.

Det sker nemlig ofte, at husejere med en gammel, udtjent udestue tager kontakt for at få skiftet den ud med en ny. Husejerne vil ikke undvære rummet, men ønsker sig nu noget, der klæder huset – og derfor efterspørger de typisk et orangeri. 

Af samme grund benytter Arte Glasbyg i deres markedsføring ordet orangeri, som mange mennesker ifølge direktøren har flere positive associationer til. 

Men mere vigtigt: i takt med, at det udskældte ord udestue er blevet skiftet ud med ordet orangeri eller tilbygning, har både Arte Glasbyg og resten af branchen de senere år haft stor fokus på netop at bygge rum, der passer til resten af huset. 

Hos de fleste firmaer i branchen kan du i dag således både få rådgivning og adgang til digitale planlægningsværktøjer, så du kan se den færdige udestue og udregne prisen.

“Man skal prøve at bygge noget, der er i harmoni med huset. Nogle kan selv, og andre vil gerne have hjælp, og dem hjælper vi gerne. Ligesom der i øvrigt er folk, der skal have hjælp til at udfylde selvangivelsen”, siger Finn Bonde.

Får du lavet en ny og lækker udestue, der er isoleret, så man kan bruge den om vinteren, vil det ikke som ved de gamle udestuer trække ned i husets samlede kvadratmeterpris, vurderer Birgit Daetz fra Boligsiden.

“Men det skal være sådan, at den potentielle køber nemt kan forestille sig, at vedkommende sidder og hygger i udestuen med direkte udsigt til haven,” siger hun.

Tænk på helheden

Hvordan sørger du så for, at en kommende udestue bliver en gevinst for dit hus?

Ifølge Pernille Hjorth fra Danske BoligArkitekter – en organisation, der er sat i verden for at forskønne danskernes boliger – er det vigtigste at have øje for helheden.

“Nogle huse er meget nemme at lave udestue på, fordi de også er meget simple i deres arkitektur. Andre huse – som fx en gammel murermestervilla – er meget færdig og fin i sin form. I sidstnævnte tilfælde kan det se vildt mærkeligt ud, hvis du ikke laver en løsning, som passer til huset,” siger hun.

Hun påpeger, at uanset hvor simpel en tilbygning, du vælger, vil det være et fremmed­element. For at få et harmonisk udtryk bør du derfor tage udgangspunkt i husets materialer og vinduer. Har dit hus vinduer med sprosser, skal du holde fast i det, og har du et moderne hus med store vinduer, bør stilen overføres til udestuen. 

“I sidste ende skal du gerne stå med et hus og en udestue, hvor folk tænker ‘jamen, den har altid været der,’” understreger Pernille Hjorth.