Man kan få udestuer til 30.000-60.000 kroner, mens andre udestuer i vinterhave-klassen koster mere end én million kroner. Det er dog typisk for rigtig mange af de udestuer, der opføres i disse år, at de ligger på godt 500.000 kroner.
Fra spartansk til luksusudgaven
Den spartanske version af en udestue vil typisk bestå af et rum med elementer af glas samt dør og tag – men termotag skal man ikke sætte næsen op efter ved den billigste løsning. I mellemudgavenaf en udestue vil især glas og tag være af bedre kvalitet. En udestue i luksusudgaven vil være en regulær tilbygning, der er fuldt isoleret, nøjagtigt som når man bygger et hus.
En fuldintegreret udestue fremstår som en del af huset.
Skal matche huset
Når man vælger udestue, er det ifølge fagfolkene vigtigt at holde sig for øje, at den skal passe til huset. Den skal være i harmoni med den bolig, som den skal være en del af. Desuden skal man gøre sig klart, hvilke behov udestuen eller vinterhaven egentlig skal opfylde?
Mange går efter at få et lyst rum, mens andre ønsker ekstra plads og et rum mere – som de voksne kan trække ud i, mens børnene udfolder sig i stuen.
Udsigt til haven
I dag består mange udestuer næsten udelukkende af glas, men de fleste kan varmes op, og udestuen er typisk i brug året rundt. I udestuen kommer man tættere på sin have og kan følge årstidernes skiften. Derfor kan det også være en god idé at tænke på udsigten fra havestuen, når man planter.
Tænk på, hvordan udsigten skal være
Der må gerne være noget smukt at kigge ud på, når nu man har vinduer til alle sider: Et skulpturelt cedertræ i et af havens fjernere hjørner, et rosenflor eller en blå ensian, der blomster lige uden for vinduerne, når alt andet er passé, kan forøge glæden ved både have og udestuen mange gange. Et rigtigt anbragt fuglebad kan også give meget liv.
Hvidt er populært
Blandt de seneste trends for udestuer nævner fagfolkene, at der er efterspørgsel på vinduer, som på ydersiden består af aluminium, mens de helst skal være hvidmalede indvendig.
I gamle dage var det almindeligt med træloft i udestuen, mens valget i dag ofte falder på hvide gipslofter. I det hele taget ligger det i tiden, at udestuen skal være lys og enkel. Gulvvarme passer godt ind i tidens minimalistiske stil og er meget brugt, mens andre vælger at få varme, ild og stemning fra en gaspejs.
Luksus-liv
Engang var udestuer mest for folk med grønne fingre, men nu er de blevet hvermandseje, idet mange føler velvære ved at opholde sig i et rum med meget dagslys. Den typiske udestue er 20-30 kvadratmeter stor, består af masser af glas og har højt til loftet.
Skræddersy udestuen
Der findes udestuer i mange prisklasser. Generelt kan man sige, at jo flere kvadratmeter udestue man ønsker, desto dyrere vil den blive. Dertil kommer valget af materialer – samt kvaliteten af materialerne. Her er der rigt spillerum for individuelle valg, så du kan skræddersy din egen udestue.
Flere måder at vælge gulv på
Nogle vælger at lægge et gulv af hårdt træ i udestuen og at bruge det samme materiale til den terrasse, som udestuen fortsætter ud i. Det giver en meget glidende overgang mellem ude og inde. I udestuer i den økonomiske mellemklasse vil man måske vælge klinker indvendig og almindelige havefliser udvendig, mens løsningen i de billigste udestuer kan være fyrretræ begge steder.
Termotag til udestuen
En udestue, der ikke er fuldt isoleret, kan blive godt ophedet om sommeren og meget kold om vinteren. Der kan danne sig dryp og kondens medmindre, der er termotag. Derfor er termotag blevet en naturlig løsning både i nye udestuer og i udestuer af ældre dato, som skal have ny tagbelægning.
Polycarbonat er et helt nyt produkt til fremstilling af termotage. Materialet er aluminiumsholdigt kunststof, og det er så stærkt, at man kan gå på det. Nogle termotage dæmper varmen i udestuen om sommeren og holder på varmen om vinteren. Et termotag kan være fra 10-32 mm tykt og bestå af op til seks lag.
