Lad ikke ukrudtet tage magten

Hvis haven er fyldt med ukrudt, er der grund til hurtig udrykning. Forbered ukrudtskampen allerede nu. 

Blomstrende ukrudt skal tages i opløbet

Du skal ikke vende ryggen til din have ret længe ad gangen, før ukrudtet forsøger at tage magten. Er det for uoverskueligt at få luget det hele med det samme, så pluk ukrudtsblomster og -frøstande af. Så kan du altid gå i gang med det egentlige lugearbejde senere. Det blomstrende ukrudt bliver hurtigt til millioner af frø, og så kan du for alvor se frem til masser af lugearbejde. Mos er nemmest at bekæmpe. Det har næsten ikke noget rodnet og kan nemt rives bort, når det er løsnet med plænelufteren.
 
Læs også: Sådan bekæmper du ukrudt uden sprøjtemidler

Forny din græsplæne ved at fjerne mos 

Ukrudt er lidt mere besværligt at få bugt med. En tur med plænelufteren svækker planterne væsentligt, og giver dermed græsset bedre betingelser for at få overtaget. De drilske mælkebøtter bør dog altid stikkes. 

Omvendt har græsset ligefrem godt af at blive behandlet med plænelufteren. Dels skærer den græssets udløbere over – hvad der får græsset til at blive tættere, fordi det straks danner nye udløbere. Dels løsner processen bunden af græsplænen. 

Ukrudt mellem fliser, ødelægger belægningen

Ukrudt med kraftige rødder kan med tiden få fliserne til at ligge skævt. Ukrudt kan også gøre fugen “utæt”, så der kan trænge vand igennem ned til det bærende lag af grus. Belægninger af grus, perlesten, knust granit, stenmel m.m. kan tage skade, hvis du ikke fjerner ukrudt.

Læs også: Din ukrudtsbrænder er farlig – få styr på den!

Fjern ukrudt mellem fliser på følgende måder: 

  • Fejning med stiv kost
  • Du kan forebygge ukrudt i fugerne mellem fliserne, hvis du fejer fliserne med en stiv kost en gang hver eller hver anden uge. Dermed forhindrer du ukrudtet i at vokse fast i fugerne, og du undgår også, at der samler sig jord og andet skidt i fugerne, som ukrudtet kan vokse i. Fejning kan også bruges som ukrudtsbekæmpelse, hvis ukrudtet ikke har vokset sig alt for godt fast i fugen.
  • Lugning med fugerenser, en kniv på en pind eller en stålbørste på et skaft
  • Ukrudtsbrænder
  • Sprøjtemidler 

Kilde: Bolius 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler