Regeringen vil forbyde Roundup disse steder i din have

Grundvandet skal beskyttes. Derfor vil regeringen lave nye regler, som begrænser haveejernes muligheder for at bruge sprøjtemidler.
Mand bruger sprøjtemiddel

Foto: Getty Images

Verdens mest brugte sprøjtemiddel – Roundup – har fået sig endnu en modstander. Den danske regering med miljøminister Lea Wermelin i spidsen vil nemlig forbyde private haveejere at bruge ukrudtsmidlet visse steder i haven. Hvis forslaget stemmes igennem i Folketinget vil det således blive forbudt at bruge sprøjtemidler på terrassen og i indkørslen.  

Om baggrunden, for at regeringen vælger at fokusere på netop terrasser og indkørsler, forklarer miljøminister Lea Wermelin til ritzau:

– Vi har fokuseret på de steder, hvor risikoen er størst, og det er den, hvor det øverste jordlag er gravet væk, siger hun og henviser til, at det øverste jordlag er gravet væk på de udvalgte steder, hvilket øger risikoen for, at sprøjtemidlerne siver ned i grundvandet.

Roundup er muligvis kræftfremkaldende

Ikke overraskende vækker beslutningen glæde i Danmarks Naturfredningsforening. Foreningens præsident udtaler således i en pressemeddelelse:

– Vi har som samfund en forpligtelse til at passe på vores grundvand og natur, og vi ved, at sprøjtegifte udgør en trussel. Derfor er det også det eneste rigtige, at regeringen nu vil forbyde privat og offentlig brug af sprøjtegifte.

Forslaget skal først vedtages af Folketinget, inden det kan træde i kraft. Derfor vil det formentlig først blive i 2023 – grundet EU-krav til en overgangsperiode – at danskerne ikke længere kan sprøjte på terrassen og i indkørslen.

Roundup indeholder glyfosat, der menes at være kræftfremkaldende.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler