5 tricks, der forhindrer dine spejle i at dugge

Duggede spejle kan være en tidsrøver om morgenen. Med disse 5 tricks kan du spare dig selv for både tid og irritation – hver morgen.

Duggede spejle er en tidsrøver

Efter et varmt bad er spejlet ofte dugget, så du ikke kan se dig selv. Om morgenen har du sikkert ikke tid til at vente på, at duggen forsvinder af sig selv, så du prøver måske desperat at tørre det væk med hænderne – uden den bedste effekt. Men disse tricks hindre dine spejle i at dugge til.

5 tricks mod duggede ruder

1. Dugfri spejle med barberskum

Lidt barberskum og en klud kan gøre dine spejle dugfrie i helt op til et par uger. 

Sådan gør du:

Smør spejlet ind i barberskum og  tør derefter spejlet af med et rent klæde.

2. Dugfri spejle med eddike

Med denne metode slipper du for kemikalieholdige midler. Dine spejle vil holde sig dugfrie i et par dage

Sådan gør du:

Lav en blanding af én del vand og én del eddike. Hæld det på en sprayflaske og tilsæt et par dråber opvaskemiddel. Sprøjt derefter spejlet til og tør efter med et rent klæde.  

Tip: Du kan tilføje lidt citronsaft, hvis du ønsker at mindske den skrappe lugt af eddike.

3. Dugfri spejle med opvaskemiddel

Et tyndt lag af opvaskemiddel kan også afhjælpe duggede spejle i en dags tid.

Sådan gør du:

Dryp et par dråber opvaskemiddel i håndfladerne og tilføj lidt vand. Smør spejlet ind i blandingen og tør efter med køkkenrulle.

4. Dugfri spejle med anti-dug midler

Der findes også specielle anti-dug produkter på markedet, som forhindrer duggede spejle. Der findes blandt andet anti-dug sprays til en billig penge, som blot sprøjtes på og tørres af med en fnugfri klud efterfølgende – eksempelvis Linoklar Antidug Spray. Effekten holder indtil spejlet skal pudses.

Ligeledes findes der anti-dug film, som kan sættes på spejlene og danner en hinde, som forhindrer duggede spejle 100 %.

5. Føntør dine ruder dugfri

Hvis du står midt i den frustrerende situation med et dugget spejl, og ikke har forsøgt dig med én af de forebyggende tricks ovenfor, kan du ty til føntørreren. Luften vil hurtigt få vandet i duggen til at fordampe, så dit spejl igen er dugfrit. 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler