1. Træ

Træbadekar giver på én og samme tid badeværelset et varmt og rustikt udtryk. Teak, akacie, ceder og ask er oplagte træsorter til badekar, da disse sorter er olieholdige fra naturens side.
Træbadekar er enten oliebehandlede eller lakerede. Hvis du ønsker et træbadekar, bør du gå efter de lakerede kar, da disse kan nøjes med almindelig rengøring. Et olieret træbadekar kræver jævnlig oliering, samtidig med at karret skal tørres af efter hvert bad – ellers vil der dannes fugtskader.
Fordele
Udover at træbadekar er smukke, holder de også godt på varmen, ligesom det også normalvis er skridsikkert.
Ulemper
Prismæssigt er træbadekar i den dyre ende. Der kan være en risiko ved at stille træbadekar direkte på gulvvarme, da det kan varme træet op, så det tørre ud og danner revner nedenunder. Dette kan dog afhjælpes ved at sætte karret på fødder.
2. Støbt marmor

Støbt marmor er et materiale lavet af 80 procent knust marmor og 20 procent stærkt kunststof. Blandingen giver en ensartet overflade, der hverken har revner eller hulrum. Badekar i støbt marmor har en massiv godstykkelse, hvilket både kan være en fordel og en ulempe.
Fordele
Grundet den solide godstykkelse er et marmor badekar stabilt, hvilket bevirker at det ikke støjer, når der eksempelvis fyldes vand i karret. Desuden er marmor et varmeisolerende materiale, som holder vandet varmt længere.
Støbt marmor er et forholdsvist billigt materiale, som også er skridsikkert.
Ulemper
Et støbt marmor badekar er tungt, og kan derfor ikke stå på lette, bløde gulve.
Rengøringen af marmor badekarret skal foregå forsigtigt. For eksempel skal kalkfjerner fortyndes op og må ikke sidde længere end et par minutter. Brug heller ikke skuresvampe, da overfladen let ridses. Dog findes der støbt marmor, som tåler kalkfjerner – så gå efter det, hvis du ønsker et støbt marmor badekar.
3. Plastik
Plastik er et moderne materiale, der ligesom alle andre har både fordele og ulemper.
Fordele
Plastik kan formes i noget nær det uendelige, så du kan få lige det badekar, du ønsker. Plastik badekar er lette, hvilket blandt andet gør dem super velegnede til badeværelser beliggende højere en stuen. Plastik holder desuden godt på varmen, ligesom plastik er et billigt materiale.
Ulemper
Trods en væsentlig forbedring er plastik badekar ikke det mest robuste på markedet. Desuden er det svært at gøre rent, da nogle rengøringsmidler kan beskadige den følsomme og bløde plast. Bliver plastik badekarret beskadiget, er det svært at reparere.
4. Kobber

Kobber badekar bruges sjældent, men kan være et passende valg i visse situationer.
Fordele
Et kobber badekar er æstetisk flot og kan tilføre et ellers koldt badeværelse lidt varme med den smukke farve.
Derudover er et kobber badekar holdbart og får hverken ridser eller buler. Skulle der alligevel komme ridser, vil de typisk forsvinde af sig selv over tid på grund af den ændrende farve i kobber.
Kobber kræver heller ikke en særlig vedligeholdelse – faktisk er kobber resistent over for skimmel og bakterier.
Ulemper
Kobber er et kostbart materiale og det er typisk svært at finde.
5. Glas
Et badekar i glas er en unik og eksklusiv løsning. Det gennemsigtige materiale giver badekarret et let udtryk, som ikke overtager badeværelset.
Fordele
Et glas badekar giver mulighed for at få et helt unikt badekar, som ikke findes i mange andre hjem.
Ulemper
Glas og kalk er ikke gode venner. Du kan se hver en lille kalkplet og fedtfinger på glas. Et glas badekar kræver derfor en del rengøring, hvis det skal fremstå pænt. Desuden har glas en glatoverflade, hvilket kan give problemer i forbindelse med vand.
6. Emalje

Emaljerede badekar bruges oftest enten til integrerede kar eller som de romantiske badekar på løvefødder. Emaljen kan eksempelvis være porcelæn, som mange måske forbinder med de gamle badekar.
Fordele
Fordelen ved emalje badekar er først og fremmest, at det er prisvenligt. Desuden kan et emaljeret badekar bruges i rum med lette gulve, da det ikke vejer så meget – bortset fra hvis det er porcelænsemalje.
Ulemper
Et emaljekar støjer på grund af den tynde pressede stålplade, det er lavet i. Desuden holder emalje badekar dårligt på varmen.
Afslået emalje er svært at reparere og overfladen bliver hurtigt mat af kalk, som er svær at rengøre.
Kilder: Badkøb og Zajacperrone