10 overraskende ting du ikke bør opbevare på badeværelset

Det fugtige miljø på badeværelset gør, at det ikke er et ideelt opbevaringssted for mange af de ting, som de fleste af os bruger det til.

1. Kosmetik

Dine kosmetiske produkter trives bedst ved opbevaring i stuetemperatur. Temperaturen på badeværelset varierer meget, hvorfor badeværelset absolut ikke er det optimale sted for opbevaring af makeup.

2. Medicin

For de flestes vedkommende findes medicinskabet på badeværelset. Dette er dog ikke et ideelt sted for opbevaring, da de fleste lægemidler bør opbevares i et relativt køligt og tørt rum, så de ikke mister deres virkning.

3. Elektronik, der ikke er vandtæt

Det kan virke fristende at tage en radio med ud på badeværelset, så den kan spille musik for dig. Men hvis den ikke er produceret til at være på badeværelset, vil den på sigt tage skade af de fugtige omgivelser.

4. Parfume

Rigtig mange af os har vores dyrebare parfumer stående på badeværelset, men faktisk kan de slet ikke tåle de skiftende temperaturer. Hvis du vil undgå, at dine parfumer mister eller ændrer duft, bør de opbevares tørt, køligt og væk fra direkte sollys.

5. Skrabere og barberblade

Umiddelbart virker badeværelset som det mest naturlige sted at opbevare skrabere og ekstra barberblade, da det netop er her, de skal bruges. Men hvis de ikke er pakket ind, risikerer de at blive ødelagt, da damp og fugt kan få dem til at ruste.

6. Smykker

Dine smykker har bedst af at blive opbevaret i et køligt og tørt rum, hvorfor badeværelset absolut ikke er det ideelle sted. Det fugtige miljø kan være skadelige for dine smykker, så skynd dig at fjerne dem fra badeværelsesskabet.

7. Håndklæder

Badeværelset er et af de mest almindelige – og naturlige – steder i hjemmet til opbevaring af håndklæder. Vær dog opmærksom på, at dine håndklæder kan samle fugt, hvilket kan medføre mug og svamp.

8. Neglelak

Neglelak trives bedst I stuetemperatur, hvorfor badeværelset ikke bør være opbevaringssted for dette. Af samme årsag bør du heller ikke opbevare neglelak I køleskabet.

9. Fast håndsæbe

Det kan lyde tosset, men der er faktisk adskillge gode grunde til at skifte håndsæben i fast form ud med den flydende. Først og fremmest bliver det nemmere for dig at gøre rent, hvis der ikke sidder rester af håndsæbe på din vask. Derudover kan bakterier fra toiletbesøg også overleve overraskende længe på din håndsæbe, hvorfor den flydende sæbe klart kan anbefales.

10. Læsestof

Det var nok mere udbredt før smartphonens ankomst, men er du én af dem, der stadigvæk har blade eller bøger liggende på det lille hus, så bør du lade være – i hvert fald med mindre du har tænkt dig at smide dem ud bagefter. Fugten og den skiftende temperatur i badeværelset er ikke godt for papiret, og du skal ikke regne med, at din yndlingsbog vil tage sig godt ud i reolen efter et længere ophold på badeværelset.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler