Bad i flere niveauer

Familiens brusebad ligger fem trin op, og væggen er stribet. Målet var nemlig at skabe et bad, som ligner dem, man oplever et på hotel. Det krævede en stram stil med lang holdbarhed.


Ubrugelig skunk blev til bad

Lene og Klaus bor i et rækkehus. Deres badeværelse var lille og bestemt ikke funktionelt. De havde behov for mere plads, men det krævede, at de tænkte utraditionelt. En ubrugelig skunk på et trappe-plateau blev indrettet til et dejligt brusebad, og så blev der mere albuerum i resten af badet.

 
  Badet er helt fri for forhæng og kolde glasvægge.

Langtidsholdbar løsning
Da stilen skulle findes, var parret enige om at den skulle være langtidsholdbar, så man ikke skulle renovere igen de første mange år. Resultatet er blevet et bad som skiller sig ud. Det er ikke dramatisk forskelligt, men det er smart og samtidig lidt sjovt. Løsningen kom kun frem, fordi parret lod husets egen form og konstruktion bestemme, hvordan badet skulle indrettes.

Mosaik og stribet tapet
Rummet blev holdt i klassisk sort og hvidt – et farvevalg man ikke lige bliver træt af. I det lille brusebad fortsætter de sorte mosaikstifter fra gulvet op på væggene. Det stribede tapet bryder og fastholder stilen på en gang.

Stil med lang levetid
“Jeg gik efter at tilføje lidt hotelstemning til badeværelset.
Det opnåede vi via det stribede tapet, der er


 
Det stribede tapet og de lyserødetaburetter understreger hotelfornemmelsen.  

både et anderledes valg og sådan lidt luksusagtigt. Andre ønsker var rene linjer, og at det gerne måtte bryde med husets øvrige indretning. Vores hus er sådan sødt og farverigt, men jeg ville, at netop badet fik en stil med en lang levetid,” siger Lene.
Et badekar blev der dog ikke plads til i denne omgang. Det må eventuelt vente, til kælderen skal renoveres senere.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler