Derfor bør du IKKE dele din tandbørste med andre

Derfor bør du IKKE dele din tandbørste med andre

Har du også prøvet at glemme din tandbørste og derfor lige lånt en andens? Eller lånt din tandbørste ud til en anden? Så er det ikke noget du bør gøre næste gang du står i samme situation. Læs med her og find ud af hvorfor. 

Twitter Print

Din tandbørste er fyldt med bakterier 

Selvom det kan være fristende at låne en andens tandbørste for at få tænderne rene, så er det generelt en dårlig idé. Din mund indeholder en lang række bakterier, som din tandbørste bliver udsat for, når du børster dine tænder.

Læs også: De bedste tricks til rengøring af ovnen

Du kan derfor risikere at smitte andre med sygdomme, særligt herpes som er yderst smitsomt. Generelt skal du helt undgå at låne en tandbørste, hvis du er småsyg.  

Ingen risiko for mundsygdomme

Ifølge Palle Holmstrup, professor i parodontologi ved Københavns Universitet, er det dog ikke decideret farligt at låne en andens tandbørste en enkelt gang, men han anbefaler det ikke. Det skyldes, at der er risiko for at smitte hinanden med forskellige vira. Du skal dog ikke være bange for at smitte eller blive smittet med mundsygdomme som parodontitis eller tandkødsbetændelse, da der skal meget til for at ødelægge den mikroflora som er etableret i vores mund allerede fra vi bliver født. 

Læs også: Græsfrø – alt om at så græs og gøde græsplænen korrekt

Hvis du alligevel står i den situation, at du skal låne en andens tandbørste, kan det hjælpe at koge tandbørsten først. Det kræver dog at tandbørsten kan klare det og ikke smelter. Alternativt kan du som sidste udvej skylle munden i Klorhexidin, så du helt undgår de risici der er ved at låne en tandbørste af en anden. 

 

Kilde: Samvirke.dk

Twitter Print

Mest læste artikler