Få en ny boligstil med klinker og fliser

Trænger du til fornyelse, er fliser til væg eller gulv i høj kurs. Løsningen kan ændre udtrykket i køkken, bad eller stue radikalt. De nye fliser og klinker kan fx fås som puslespil, roser eller den lidt dyrere udgave – med bladguld.


Roser på gulvetFoto: Evers

Sequence fås i seks flotte farver i formaterne 59,8 x 59,8, 29,8 x 59,8 og 14,8 x 59,8 cm. Her er tale om en unik flise, der har “printet” et smukt rose-relief. Rosen kan samles som en eller give spil som fire kvarte. Fliserne fås i tre forskellige overflader: en ren helt uden rose, en med en hel rose og en med to kvarte roser. Priser fra 698 kr. pr. m2. Sequence fra Evers.

Fliser med mat overfladeFoto: Flisemagasinet
En fliseserie med en silkeglat overflade og med en smuk mat finish. Fliserne fås i ni farver i str. 15 x 56 og 30,5 x 56 cm. Tilhørende gulvfliser produceres i formatet 30,5 x 30,5 cm. Fliserne koster fra 358 kr. pr. m2. View fra Flisemagasinet.

Foto: AbelonaSom et puslespil
Fliser med humor kan fx lægges som et puslespil, som det ses her. Fliserne er 20 – 30 mm tykke i 20 x 20 cm. De koster 875 kr. pr. m2 ved køb af minimum 10 m2. Fliserne er støbt i en slags letbeton. Og de er meget nemme at sætte op. Puzzlevæg-fliser fra Abelona.

Foto: MosaikhjørnetStore klinker til gulvet
Store elegante gulvklinker fra 328 kr. pr. m2. Gulvklinkerne findes i størrelsen 60 x 60 cm, 45 x 45 cm og 45 x 90 cm. De viste gulvfliser findes i mange forskellige farver, der netop matcher tidens trend. Pietra Mediterranea Bianco fra Mosaik-hjørnet.

Se flere fliser på næste side og hva du skal tænke på før du køber fliser.#br

Foto: Alverdens FliserBland fliserne
Vintage-fliserne i 15 x 60 cm koster 439 kr. pr. m2. Dekorationsflisen, der går ned i midten hedder L. Pouf 10B Mix 10 x 30 cm. Den koster 159 kr. pr. stk. Vintage fås i fem forskellige varme farver, og dekorationsflisen fås i to farver. Vintage fås også som gulvflise i 60 x 60 cm til 519 kr. pr.m2. Fra Alverdens Fliser.

Foto: FliseuniversitetHåndlavet glasmosaik
Wallpaper 22 med bladguld koster 8.698 kr. pr. m2. Det er håndlavet glasmosaik med en meget fin 24 karat bladguld. Størrelser 2 x 2 cm. Op til 66% genbrugsglas. Samt den hvide, farvede i halvgennemsigtig glasmosaik 2 x 2 cm størrelse. Op til 55% genbrugsglas. Mosaikstiften kan også laves i sort og hvid. Så koster den 1.939 kr. pr. m2. De meget unikke mosaikstifter kommer fra Fliseuniverset.

Før du vælger nye fliser

  • Nye fliser kan monteres på gamle fliser, filt og glasvæv, samt gips og træplader.
  • Nye fliser kan ikke monteres på tapet, og på vægge med store huller.
  • Inden du begynder at sætte fliserne op, er det vigtigt, at du har målt både fliser og din væg op, så du ved, at et eventuelt mønster kan være på væggen osv. Husk at indregne pladsen til fugemassen.
  • Er det et større område, du skal sætte fliser på, kan det være en god idé at tegne “hjælpestreger” på væggen/gulvet.
  • Rådfør dig med en fag-mand, inden du går i gang med at sætte fliser op.

Rengøring af fliser
Uanset om fliserne sidder på gulve, vægge eller bordplader, rengøres de på samme måde. Bland et universalrengøringsmiddel op med vand efter forskrifterne, og vask fliserne. Skal du fjerne sæberester eller rander kan du eventuelt bruge en fin skuresvamp. Skal du fjerne kalk, så brug kalkfjerningsmiddel eller eddike. Det er vigtigt at mætte fugerne med vand, inden du skrubber med kalkfjerningsmiddel/eddike. Skyl efter/af med rent vand.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler