Nu kan du vådrumssikre og sætte fliser op på én og samme dag

Med et nyt produkt kan det blive lettere at vådrumssikre og sætte fliser op.
håndværker laver vådrumssikring og monterer fliser i badeværelse.

Foto: Mosaikhjørnet

At renovere badeværelset er både en dyr og langvarig proces. Det er særligt de lange tørretider på støbning af gulv og vådrumsisolering, der kan trække tiden ud. Normalt strækker vådrumssikringen sig over flere dage, førend fliser eller klinker kan monteres. Med et nyt og innovativt produkt, der gør det muligt at klare det på blot én enkelt dag, kan du forkorte ‘byggeprojekt badeværelse’. 

Selvklæbende og vandtæt tapet

Produktet er en vådrumsmembran, der er udviklet af det tyske Blanke Systems. Det er produceret af polyolefin-skum med en selvklæbende bagside. Det gør det muligt at montere membranen direkte på vægge og gulve som en slags tapet. Straks efter membranen er sat op, kan man altså montere fliser og klinker. 

– Det er revolutionerende at kunne vådrumssikre et helt rum med en tapetløsning. Blanke Disk er virkelig et interessant produkt, som vi derfor også har store forventninger til på det danske marked, siger Tommy Q. Henriksen, butikschef hos Mosaikhjørnet i Aalborg.

Mindsker risikoen for fugtskader

Ifølge Blanke Systems skyldes en stor del af fugtskaderne i vådrum utilstrækkelig tætning. Det opstår ofte i overgangen fra væg til gulv eller ved utætheder i overlap. Men det nye, selvklæbende tapet er fuldstændig vandtæt og har overlappende samlinger. Det kan derfor bidrage til at mindske risikoen for fugtskader i vådrum.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler