Udnyt hver en krog!
Har du et lille badeværels, eller måske et gæstetoilet på få kvadratmeter, så kender du sikkert til udfordringen med at få indrettet det på optimal vis. Det handler om at skabe et funktionelt rum, trods de få kvadratmeter. Kreativiteten bliver derfor ofte sat på prøve, når det lille badeværelse skal indrettes.
Vi guider dig til de bedste løsninger, som udnytter hver en kvadratmeter.
8 tips til optimal indretning
1. Indret med lyse farver
Lyse farver giver fornemmelsen af et større rum. Derfor kan det være en god ide at indrette med lyse nuancer – både hvad angår vægmaling og elementer. Ønsker du at skabe lidt personlighed i det neutrale rum, kan du indrette med farverige sprøjt i form af håndklæder, sæbedispenser og lignende.
Du kan læse mere om indretning med farver her.
2. Sænk loftet med maling
Hvis du har et smalt badeværelse med højt til loftet, kan det lade sig gøre at sænke loftet visuelt med maling. Gå imod ovennævnte tip om lyse farver; det gælder om at undgå hvidt og male loftet i en dyb, fyldig, varm farve. Det vil visuelt sænke loftet og derfor give en illusion af, at væggene flyttes længere ud, så rummet virker større.
3. Vægophængte elementer
Hæng elementerne op på væggen – det vil skabe mere luft i rummet, så det virker mindre bombastisk. Som bonus vil det også ofte være nemmere at gøre rent, når gulvet er frit.
Du kan med fordel hænge badeværelseselementerne op på væggen og lige såvel toilettet.
4. Kompakte og multifunktionelle løsninger
Funktionalitet er altafgørende på et lille badeværelse. Hvis du tænker over det, bruger du sikkert mere tid på badeværelset, end du lige regnede med. Derfor stiller netop dette rum store krav til funktionalitet, så hverdagen kan gå sin gang uden besvær.
For at imødekomme dette, kan du med fordel indrette med smarte, kompakte og multifunktionelle løsninger. Der findes et hav af sådanne løsninger. Eksempelvis kan hjørnerne i rummet ofte virke ubrugbare, men du kan med fordel indrette et hjørne med en hjørnevask, som udnytter denne plads optimalt. Det vil efterlade mere plads på langsiden som vil få rummet til at synes større.
Noget andet, der kan tage meget plads, er en brusevæg. Det er måske ofte noget, der er muret op, men der findes brusevægge, som kan foldes ind til væggen, når badet ikke bruges. Sådan en løsning vil efterlade mere plads i rummet.
5. Undgå fliser i hele rummet
Et totalt flisebelagt badeværelse fra loft til gulv er en ren kvadratmetersluger. Selv om fliser er praktiske i forhold til rengøring og vandpjaskeri, bør du undgå fliser, hvis du vil skabe et illusion af en større rum.
Det kan derfor være en god ide at holde fliserne til brusebadet og gulvet, hvor det er yderst praktisk – og næsten uundværligt.
6. Oplys rummet
Et lyst rum giver en følelse af større rummelighed. Er du så privilegeret at have et vindue på dit badeværelse, bør du sikre, at så meget lys som muligt kommer ind i rummet.
Oplys også det lille rum med lyskilder. Du kan læse mere om god badeværelsesbelysning her.
7. Store spejl på væggen der
Der er noget magisk over, hvordan spejle kan fremtrylle et større rum. Spejlbilledet vil skabe en illusion, der forstørrer rummet betydeligt. Du kan vælge at hænge et stort spejl op eller hænge flere mindre op.
Lige meget hvad er spejle både funktionelle i hverdagen og funktionelle i indretningen af et større rum.
8. Loftshylder og over toilettet
Ligesom hjørner kan være svære at indrette og derfor ofte står tomme, er der også ofte uudnyttet plads over toilettet. Du kan bruge pladsen til opbevaring i form af åbne hylder, som udover at have en praktisk funktion også har et luftigt og dekorativt udtryk i det lille rum. Og kan man ikke altid bruge mere opbevaringsplads? De åbne hylder er også ideelle til at udstille nogle af dine fine ting, planter eller plakater.
Valgte du derimod at hænge et lukket skab op, ville det have et meget tungere udtryk.