Sådan får du succes med julekaktusser

Det kræver ikke en speciel pasning, hvis du vil have en blomstrende julekaktus, blot korrekt vedligeholdelse. Få guiden her.

Navnet siger (næsten) alt

Denne plante har mange navne; høstkaktus, efterårskaktus, julekaktus, helligdagskaktus og novemberkaktus. På engelsk kaldes planten for Zygocactus, som også til tider anvendes i Danmark. Det latinske navn er Schlumbergera.

Uanset kaldenavn afsløres samme egenskab ved planten; nemlig blomstringstiden som er fra det sene efterår til julen over.  

Til trods for at planten nærmere ligner en sukkulent end en kaktus, så er der faktisk en grund til at “kaktus” indgår i navnet. Julekaktussen er nemlig en del af kaktusfamilien, trods dens manglende pigge, som ellers ofte forbindes med kaktusser. Julekaktussen er derimod en såkaldt ”ledkaktus”, som har bløde, leddelte stængler.  

Julekaktussens oprindelse

En julekaktus er en tropisk plante, som ikke naturligt findes i naturen. Den stammer fra Brasilien fra to unikke planter, der vokser i de sydamerikanske regnskove. 

Udseende – sådan kan du kende julekaktussen

Du kan kende julekaktussen på dens flade, leddelte stængler og dens farvestrålende blomster, som typisk er røde, pink, lilla eller hvide.

Sådan passer du din julekaktus

Selv om vi lige har slået fast, at julekaktussen ikke er en sukkulent trods sit sukkulent lignende udseende, så kræver den pasning, som var den en sukkulent.

Den beder ikke om en krævende pasning, men blot korrekt og vedvarende pasning. Vi har sammenfattet en guide nedenfor.

1. Vanding

Planten kræver en fugtig jord for at kunne vokse – men absolut ikke en overvandet jord. Faktisk trives den langt bedre i tør til fugtig jord. Så vand hellere rigeligt få gange frem for at sjatvande ofte.

2. Jord og gødning

For at sikre et godt dræn, kan du plante i en potte med drænhul i bunden. På den måde kan det overskydende vand løbe fra planten. Du kan også bruge en almindelig potte med lecakugler i bunden – det vil skabe samme effekt.

Julekaktussen er også glad for en jævnlig gødning op til blomstringsperioden – du skal gøde med flydende gødning. Hvis jorden er næringsrig nok, kræver planten ikke gødning. Dog du vil typisk opleve en flottere knopsætning og blomstring ved gødning.

3. Lys

Julekaktussen trives i masser af lys, men den foretrækker indirekte lys.

4. Temperatur og fugtighed

Da det er en tropisk plante, kræver den relativ moderat temperatur og høj fugtighed. Den trives bedst i et miljø mellem 18 og 24 grader, hvilket er en typisk stuetemperatur. Dette gør den af samme årsag til en ideel stueplante.

5. Plantning

Julekaktussen trives i en lille potte, som næsten kan virke for lille til dens størrelse. Den trænge plads til rodsystemet resulterer faktisk i, at planten producerer de bedste blomster. Det betyder derfor samtidig, at den ikke skal omplantes mere end én gang hvert 2.-3. år.

Julekaktussens mest almindelige problem

Det mest almindelige problem med julekaktussen er slappe, hængende knopper. Problemet opstår typisk, hvis der er ændringer i temperatur, belysning, fugtighed eller vanding. 

Det er derfor vigtigt, at pasningen vedligeholdes, og at der opretholdes samme standard.

Få julekaktussen til at blomstre igen

Typisk betragtes julekaktussen som en sæsonplante, men du kan faktisk godt få den til at blomstre igen året efter.

Det kræver, at du sætter planten et køligt og mørkt sted efter afblomstringen i det tidlige forår. Så glem alt om planten indtil sommeren er ovre – det er nemlig julekaktussens hvileperiode. Husk dog at vande den regelmæssigt i denne hvileperiode, og tilsæt gerne flydende gødning.

I september kan du sætte planten frem i lyset igen et lunere sted, og du vil opleve den sætter knopper igen. 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler