Sådan får du din amaryllis til at holde længere

Amaryllissen har smukke blomster, men de kan komme til at hænge lidt. Det er der dog heldigvis råd for, så nu skal det være slut med triste, hængende blomster.

En flot plante – med en ulempe

Amaryllissen er en populær plante, især her i juletiden, hvor den pynter så fint i hjemmet. Ulempen ved amaryllis er dog, at blomsten hurtigt kan komme til at hænge og se lidt sørgelig ud, men grunden er faktisk ganske simpel: Blomstens stilk er lang og hul, og hvis stilken er fyldt med luft, kan blomsten ikke suge vand til sig, og så begynder blomsten at hænge.

Sådan får du blomsten til at holde sig

For at hjælpe stilken med at suge vand, kan du med en nål stikke et hul ind i stilken lige under blomsterhovedet. Så sætter du blomsten i vand i nogle timer, så den kan suge ordentligt til sig. 

Hvis du vil teste, om luften er væk, kan du prøve at lytte efter en lille lyd – når vandet suges op, forsvinder luften, og så lyder det cirka, som når du lægger æg i varmt vand. Hvis du vil flytte blomsten fra én vase til en anden, kan du holde fingeren for åbningen i bunden af stilken, så vandet ikke løber ud. 

Læs mere om amaryllis her.

Kilde: Sköna Hem

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler