DENNE ARTIKEL ER SPONSORERET

Sådan bestemmer du HELT selv, hvem der arver efter dig

Ved du hvem der arver efter dig? Og er du sikker på at tingene bliver fordelt, uden at det skaber splid? Læs hvordan du får ro i sindet.

 

Undersøgelser viser, at mange danskere ikke tænker over, om de bør få lavet et testamente. Men det kan være en rigtig god idé at overveje hvem og hvordan, der arver, når du en dag går bort. På den måde sikrer du din familie, men du kan også undgå at dit eftermæle ikke skaber uenighed i familien.

Få hjælp til at sikre hvem der arver efter dig her

Den primære årsag til at du bør overveje at lave testamente er, at arveloven i vidt omfang tager udgangspunkt i, hvordan vi danskere indrettede os for mange år siden. Her var det hovedreglen, at man giftede sig, fik fælles børn og sjældent blev skilt.

Arveloven tager derfor ikke højde for, at rigtigt mange danskere lever sammen uden at være gift, ligesom at bonusbørn ikke er inkluderet. Det har været overvejet at indføre regler om, at ugifte skulle arve hinanden, men det er foreløbig ikke lykkedes. Dermed er det stadig sådan, at et par, som har levet papirløst sammen i nok så mange år, intet arver efter hinanden, når en af dem dør. Og det kommer bag på mange!

ARVEREGLERNE I ARVELOVEN

Arveloven indeholder reglerne for hvem, der arver dig. Hvis du ikke har oprettet et testamente, vil arveloven derfor afgøre hvem, der er dine arvinger. Et testamente har derfor ikke blot betydning for hvem, der arver dig, men også for hvem, der arver hvad. Fordelingen af arv kan derfor i nogle tilfælde have den ulykkelige konsekvens, at der opstår splid mellem de efterladte.

Ved oprettelsen af et testamente har du selv indflydelse over fordelingen af din arv. Der er mange forskellige forhold, du bør tage stilling til, og udfærdigelsen af dit testamente vil derfor afhænge af, hvilken situation du befinder dig. 

Sådan bestemmes det hvem der arver

Arveloven inddeler dine arvinger i et prioriteret rækkefølge. Det betyder at visse familiemedlemmer har fortrinsret til at arve fra dig. I klasse 1 finder du din ægtefælle og dine børn. Klasse 2 er for dine forældre, derpå dine søskende og deres børn. Den sidste og 3. Klasse er for dine bedsteforældre og deres børn. Arveloven inddeler som udgangspunkt de forskellige situationer således:

  • Alene uden børn (Rækkefølgen er: Dine forældre, dine søskende eller deres børn, dine bedsteforældre eller deres børn, dvs. moster, morbror, faster, farbror)

  • Alene med børn (Rækkefølgen er: Dine børn, dine forældre eller deres børn osv.)

  • Samlever uden børn (Rækkefølgen er: Dine forældre, dine søskende eller deres børn, dine bedsteforældre eller deres børn, dvs. moster, morbror, faster, farbror)

  • Samlever med børn (Rækkefølgen er: Dine børn, dine børnebørn, dine oldebørn osv.)

  • Gift uden børn (Rækkefølgen er: Din ægtefælle, dine forældre, dine søskende eller deres børn)

  • Gift med børn (Rækkefølgen er: Din ægtefælle og dine børn, dine børnebørn, dine forældre)

I praksis betyder det, at såfremt du ingen ægtefælle eller børn har, så arver dine forældre osv. Hvis du slet ingen arvinger har, så arver statskassen hele din formue. Dine fætre og kusiner er ikke arveberettigede, og skal derfor påføres i dit testamente, hvis du ønsker dem som arvinger frem for statskassen.

Arveloven har anlagt en prioriteret rækkefølge, som forsøger at inddæmme alle familiesituationer. Men den almindelige danskers familieforhold er sjældent så simple. Derfor kan et testamente sikre, at lige netop dine forhold kommer til udtryk, således at din arv bliver skræddersyet til din situation og dine ønsker.

GODE GRUNDE TIL AT OPRETTE ET TESTAMENTE

Arveloven er ikke altid helt rammende for dig og dine familiemæssige forhold. Et testamente kan derfor indeholde en række bestemmelser, der gør dig i stand til at kontrollere fordelingen i tiden efter dig.

Et testamente kan bl.a. indeholde særejebestemmelser, hvilket fx kan bevirke, at dine børns ægtefæller ikke vil få ret til din efterladte arv ved en eventuel skilsmisse. Børnetestamenter er til for at sikre, at du har indflydelse på, hvem der overtager forældremyndigheden over dine børn den dag, du går bort, hvis det sker, før børnene bliver myndige. Derudover kan du båndlægge arven, således at dine arvinger ikke får adgang til arven fx før de fylder 21 år.

Du skal dog være opmærksom på, at dine børn samt din eventuelle ægtefælle, er såkaldte tvangsarvinger. Dvs. at de samlet skal arve minimum 25 % af din formue, uagtet hvad dit testamente tilskriver dem. Du kan derfor sagtens testere 75% af din formue til velgørende formål, en organisation eller andet, så længe dine børn blot arver minimum 25%.

Juridisk rådgivning bør ikke være en stor hovedpine for dig og dine arvinger, men det kan alligevel godt betale sig at fremtidssikre sig ordentligt. Glitnr er en ny juridisk rådgivnings virksomhed, der har en ny leveringsmodel for juridisk rådgivning sammenlignet med den traditionelle advokatbranche. Det betyder, at Glitnr kan tilbyde juridisk rådgivning på en nemmere, billigere og hurtigere måde.

Der findes mange flere forskellige typer af nemme løsninger, hvis man gerne vil oprette et testamente. Den rigtige løsning, er den løsning, der tager højde for de følelsesmæssige og personlige aspekter. Glitnr går ikke på kompromis med kvaliteten, selvom leveringsmodellen for rådgivningen er digtalt. Glitnr sikrer, at din rådgivning sker med afsæt i dit konkrete behov, så du trygt kan glemme alle dine bekymringer om tiden efter dig.

Få et uforpligtende tilbud på et testamente nu

 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler