Din privatøkonomi – få gode råd fra eksperterne – april 2010

Kan vi selv sælge vores hus – uden en ejendomsmægler? Er Digital Signatur helt sikker? Hvad med de rotter, der er på min grund? Kan det betale sig at indfri et lån? Få svarerne her.

Kendskab til husslag en fordel
Spørgsmål: Er det forsvarligt at sælge sit hus uden en ejendomsmægler?

Svar: Måske – men det kræver et godt kendskab til procedurerne. Der skal laves salgsopstilling, tilstandsrapport, energi-mærke, indhentes tilbud på ejerskifte-forsikring, annonceres på nettet
og i avisen samt fremvises. Vil I sælge med så lave omkostninger som muligt, så vil jeg anbefale en internet-ejendomsmægler, der står for det praktiske og papirarbejdet.

Skal vi indfri 5 pct. lån
Spørgsmål: Vi har et 5 pct. obligationslån på 800.000 kr. i huset og vi har pengene til at indfri det. Er det en god idé?

Svar: Hvis indfrielsen af lånet ikke betyder, at jeres likviditet bliver anstrengt, så er det ud fra en rentebetragtning en god idé.
Renteudgiften er inklusive bidrag cirka 5,5 pct. I kan højst opnå 3,5 pct. i banken ved binding i tre år. Opsig lånet via jeres bank til førstkommende termin.

Digital signatur
Spørgsmål: Er der sikkerhed nok i en såkaldt digital signatur?

Svar: Ja, en digital signatur er sikker nok, men lav en adgangskode på selve computeren, så indbrudstyve ikke kan misbruge den – og husk koden udenad.

Rotterne er løs på matriklen
Spørgsmål: Jeg har rotter på min grund. Hvad gør jeg?

Svar:
Du ringer straks til kommunens rottebekæmper. Du har krav på assistance og rådgivning i forhold til at få rotterne bekæmpet.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler