Din privatøkonomi – få gode råd fra eksperterne – marts 2010

Er det dumt at købe hus nu? Fordelagtige 4 procents lån? Faste tidspunkter for opsigelse af realkreditlån? Læs svarene her.

Er det ufornuftigt at købe hus nu
Spørgsmål: Vi bor i lejelejlighed i byen og vil gerne købe hus. Vi har til cirka 20 procent af udbetalingen, men tror du, det er det rigtige tidspunkt at købe på?

Svar:
Det vigtigste er, at I køber det rigtige hus. Hus­ejere beholder
i gennemsnit deres hus i 20 år, så det er utroligt vigtigt, at det passer til jeres krav med hensyn til beliggenhed, af­­stand til daginstitutioner, skole, indkøbsmuligheder, arbejde m.m. Køb og salg af bolig koster nemt et par hundrede tusinde kroner i omkostninger. Derfor handl så sjældent som muligt. Jeg tror, der nemt kan gå op til fem år, før boligpriserne begynder at stige mærkbart igen. Men på den anden side tror jeg ikke, at boligpriserne falder ret meget mere, medmindre renten stiger, og/eller krisen tiltager markant, så der kommer større arbejdsløshed og flere tvangsauktioner. Så hvis jeres økonomi kan klare boligkøbet, uden at I sidder for hårdt og har for stor gæld, og I finder et hus, der passer til jeres boligbehov, så tror jeg, det er et fornuftigt tidspunkt at købe på i øjeblikket.

4 procents lån

Spørgsmål: Hvornår bliver 4 procents realkreditlån fordelagtige?

Svar: Det er tæt på. Tommelfingerreglen siger, at kursen skal være mindst 96 for at kurstabet ikke bliver for stort. Kursen er medio februar (i skrivende stund): 93,50, så det er tættere på, end det har været.

Opsigelse af lån
Spørgsmål: Er der nogle faste tidspunkter, hvor realkreditlån kan opsiges?

Svar: Ja. Det er den første i hvert kvartal. Det vil sige 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Realkreditlån kan dog indfries mellem disse datoer, men så skal der betales en strafrente.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler