Du er forhåbentlig rigtig glad, hver gang du kommer hjem og træder ind ad hoveddøren.
For hver gang du bruger 1.000 kr., går 333 af dem til din bolig. Det er næsten dobbelt så meget, som du bruger på den næststørste kategori i din privatøkonomi, fødevarer og beklædning.
Nu er det ikke, fordi vi her på idenyt har været inde at lure på din bankkonto. Tallene kommer fra Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelse, og de dækker naturligvis over et gennemsnit af den danske befolkning.
Men er du, som danskerne er flest, går en tredjedel af din husstands forbrug altså til såkaldt boligbenyttelse, hvor de tungeste poster er husleje samt udgifter til el og varme.
Hvis du regner møbler, husholdningsudstyr mv. som en del af boligen, kan du lægge 55 kr. oven i de 333 kr., og dermed har du for hver 1.000 kr., du bruger, udgifter til boligen på 388 kr. Det svarer til knap 39 pct.
(Artiklen fortsætter efter grafen, red.)
Den næstedyreste kategori i din privatøkonomi er den lidt umage sammensatte ‘Fødevarer, beklædning mv.’
Her bruger en gennemsnitlig dansk husstand 171 kr. ud af hver anvendte 1.000 kr. Den største post inden for kategorien udgøres af fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, som alene tegner sig for 67 pct.
På tredjepladsen kommer udgiftskategorien transport. Her bruger de danske husstande i gennemsnit 130 kr., altså 13 pct. af det samlede forbrug.
Regionale forskelle
Hvis man dykker ned i de enkelte regioner, kan man se, at det over hele landet er de samme tre katagorier, der lægger størst beslag på vores privatøkonomi.
Alligevel er der store geografiske forskelle.
Nordjyderne og folk i hovedstadsområdet er dem, der lægger den forholdvist største andel af deres forbrug på boligbenyttelse med omkring 35 pct., mens syddanskerne “kun” lægger knap 31 pct.
I hovedstaden og på Sjælland i det hele taget bruger husholdningerne 50 kr. af hver 1.000 kr. på møbler, husholdningsudstyr mv., mens syddanskerne bon’er ud med 62. kr.
Nordjyderne bruger den laveste andel af deres penge – 10,7 pct. på transport, sjællænderne uden for hovedstaden bruger mest 15,3 pct.
Og så bruger husstande i hovedstaden som de eneste flere penge på restauranter og hoteller, end de gør på møbler og husholdningsudstyr.
