Politikere vil se på mulighed for at sænke grundskylden

Ejendomsskatterne tager over næsten hele landet en større og større bid af den indkomst, villaejerne skal leve af. Grundpriserne stiger og det betyder større skatteregninger. Liberal Alliance har fremsat forslag om, at bundgrænsen fjernes.

Haven gør regningen større

En del villaejere oplever, at regningen til kommunen bliver større, blot fordi de har en have, og når det gælder pensionister og børnefamilier, KAN det være dråben, der får bægeret til at flyde over så familiens budget sprænges. Men der er en kommunal mulighed for at lette på udgifterne netop i den forbindelse.

Skat’s vurdering er afgørende

Grundskyld, som alle betaler til kommunen, er skat på jord. Det vil sige: jo større grund, du har, jo større grundskyld betaler du – uanset dit hus’ beskaffenhed. Grundskylden beregnes med udgangspunkt i Skats’ vurdering af din grund. Du betaler en vis promille af denne værdi.

I dag siger reglerne, at du betaler mellem 16 og 34 promille af din grundværdi, og at det er din kommune, der afgør hvor på denne skala kommunen vil ligge.

Bundgrænsen skal fjernes

Netop nu har Liberal Alliance fremsat forslag om at ændre den kommunale grundskyld, så man ad den vej kan kompensere borgerne, så de via nedsat grundskyld, kan sidde billigere i deres hus. I praksis mener de således, at bundgrænsen (16 promille) skal fjernes og åbne for mulighed for, at den enkelte kommune selv kan sætte deres bundgrænse.

Forslaget fra Liberal alliance bakkes op af Venstre og Konservative.

Kilde: Altinget.dk

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler