Spar på varmeregningen med dette lette trick

Med én lille ændring kan du spare mange penge på varmeregningen, når vinterkulden sætter ind. Det viser ny undersøgelse, der samtidig afslører en stor forskel på danskernes varmevaner. Særligt ét sted i landet er vi ekstra kuldskære. 

Twitter Print

I Danmark er vi vant til et vinterhalvåret med sne, frost og kulde. Det betyder dog ikke, at vi glædeligt byder de kolde temperaturer velkommen i vores hjem. Selvom vi er gode til først at tænde for varmen, når kulden for alvor sætter ind, foretrækker vi nemlig en gennemsnitlig indendørstemperatur på hele 21,5°C.

Vi kan dog spare mange penge på varmeregningen, hvis vi skruer temperaturen ned med bare én grad. Det viser en ny undersøgelse fra den tyske virksomhed tado, der fremstiller intelligente systemer til styring af indeklimaet. De har samtidig undersøgt danskernes varmevaner, der afslører, at der er stor forskel på, hvor hårdføre vi er, når det handler om at modstå kulden – og faktisk er forskellen så stor, at folk fra særligt ét sted i landet, ikke behøver at skrue ned for temperaturen. 

Forskel fra Aalborg til København

Den gennemsnitlige dansker tænder for varmen, når temperaturerne udenfor falder til under 13°C. I Sønderborg er de dog ekstra gode til at udholde de kolde temperaturer, når man sammenligner med resten af landet. Her skal den gennemsnitlige udendørstemperatur nemlig helt ned på 10,5°C, før folk tænder for varmen, og det er hele 2°C lavere end i byer som København, Århus og Ålborg. Her bliver der allerede tændt for varmen, når udendørstemperaturen ligger på lige omkring 12,5°C. 

Odenseanerne viser sig dog sammen med esbjergenserne at udgøre den mest kuldskære del af befolkningen, da man i disse byer allerede tænder for varmen, når den gennemsnitlige udendørstemperatur når 13°C.

Some like it hot

Når vi først har tændt for varmen, er vi heller ikke blege for at skrue termostaten op på fuld styrke. Særligt ikke i Aarhus og Rønne, hvor temperaturen ryger helt op på over 22°C, når det bliver koldt udenfor. Her kan de således varme sig i Danmarks højeste gennemsnitlige indendørstemperatur, mens indbyggerne i Sønderborg igen viser sig at være hårdføre med en gennemsnitlig indendørstemperatur på 20,5°C – og det kan der være en rigtig god grund til. én grad lavere end landets gennemsnitlig indendørstemperatur på 21,5°C.

Èn grad gør en forskel

Undersøgelser fra Energy Saving Trust viser nemlig, at det at skrue temperaturen ned med blot 1°C kan medføre en besparelse på 700 kroner om året på en gennemsnitlig husholdnings varmeregning – og det er noget, der luner godt i tegnebogen. 

Hvis du vil spare ekstra på varmeregningen, viser det sig også, at der store gevinster at hente ved at benytte intelligente termostater. De kan sørge for, at enkelte værelser eller hele huset kun opvarmes, når der er nogen hjemme, og det kan i sig selv give besparelser på varmeregningen på op til en tredjedel. 

Gode råd til at spare på varmeregningen

Opvarmning og nedkøling i huse og større byggerier tegner sig for halvdelen af EU’s energiforbrug, og mere end tre fjerdedele af energiforbruget i hjemmet bruges på opvarmning og varmt vand. Især vinteren kan være hård ved pengepungen. Heldigvis findes der mange små og store ting, du kan gøre for at begrænse varmeudgifterne og spare penge.

Se flere gode råd til, hvordan du kan spare på varmeregningen her.

Twitter Print

Mest læste artikler