Når du står og skal købe bolig, er der mange begreber at finde rundt i. Du skal have styr på banklån, realkredit, ejerskifteforsikring og tilstandsrapporter – og så er der ejerudgiften, der ifølge loven skal stå opgjort i salgsopstillingen som en fast månedlig udgift.
Men hvad dækker ejerudgiften egentlig over? Det kan du blive klog på her.
- Hvad er ejerudgift?
- Hvad dækker ejerudgiften?
- Hvad dækker de forskellige poster?
- Hvad dækker ejerudgiften ikke?
- Ejerudgift ved hus kontra lejlighed
Hvad er ejerudgift?
Ingenting er gratis. Selv når du ejer noget, koster det dig at eje det. Det gælder både, når du ejer eksempelvis en bil eller bolig.
Ejerudgiften på en bolig definerer, hvor meget de ’faste’ udgifter for at eje boligen vil udgøre. Ejerudgiften i salgsopstillingen er således den månedlige udgift, som det vil koste dig at eje boligen.
Hvad dækker ejerudgiften?
Ejerudgiften er kun en af de mange poster, der findes i forbindelse med at være boligejer. Men for at forstå det større budget, findes der under denne udgift flere økonomiske poster, som ejerudgifterne normalt dækker over:
- Ejendomsskat
- Ejendomsværdiskat
- Ejendomsforsikring
- Fællesudgifter til ejer- eller grundejerforening
- Renovation
- Skadedyrsbekæmpelse
- Skorstensfejning
Har den tidligere ejer af boligen gæld uden for købesummen, som du, som køber skal overtage, vil denne omkostning også indgå i ejerudgiften.
Hvad dækker de forskellige poster?
Selvom den i salgsopstillingen står som én post, er det oftest mange forskellige steder, de enkelte poster under ejerudgift, skal betales til. Ofte vil betalingen ske forskellige tidspunkter og antal gange om året.
- Ejendomsskat
- Ejendomsværdiskat
- Ejendomsforsikring
- Fællesudgifter
- Renovation
- Skadedyrsbekæmpelse og skorstensfejer
Ejendomsskat
Ejendomsskatten, også kaldt grundskylden, betales til kommunen, som første gang bliver sendt ud som girokort. Det er dit ansvar, at den bliver betalt. Derfor vælger mange også, at lade denne ejerudgift køre over betalingsservice.
Ejendomsværdiskat
Ejendomsværdiskatten er som udgangspunkt en procent af din boligs værdi. Denne udgift bliver opkrævet af SKAT over din personlige skat, og vil også fremgå i din selvangivelse. Ejendomsværdiskat skal du kun betale, hvis du selv bor i boligen. Lejer du derfor boligen ud, er du fritaget fra denne udgift.
Ejendomsforsikring
En god idé er at have en forsikring på din bolig, hvis uheldet skulle være ude. Som regel vil ejendomsforsikringen være medregnet i ejerudgiften. Ejendomsforsikringen er ikke lovpligtig, men skal du låne penge til boligkøbet, kræver mange banker og realkreditinstitutter, at dit nye hjem er forsikret.
Derfor er det vigtigt, du finder et forsikringsselskab, der passer til dine behov, da ikke alle ejendomsforsikringer dækker det samme.
Fællesudgifter til ejer- eller grundejerforening
Alle boliger indgår i en ejer- eller grundejerforening, som du som boligejer skal betale fællesudgifter til. Denne ejerudgift er med til at sikre driften og vedligeholdelse af foreningens grund, fællesarealerne og eventuelt fælles forsynings- og serviceordninger som antenne og vaskerum.
Renovation
Som husejer skal du selv betale for at få hentet dit affald. Derfor indgår renovation i ejerudgifterne. Denne regning betales ofte en gang om året, typisk sammen med din ejendomsskat, til din kommune. Dette går til vedligeholdelse af genbrugspladserne samt tømning af skraldespande.
Skadedyrsbekæmpelse og skorstensfejning
Skadedyr i bygninger er ikke helt unormalt i Danmark. Som en del af ejerudgiften vil skadedyrsbekæmpelse ofte ingå. Prisen er fastsat af kommunen, og gør, at du er forsikret, hvis rotten eller andre skadedyr kommer på besøg. Samtidig kan skorstenfejning også være en del af ejerudgiften, hvis din bolig er forsynet med skorsten.
Hvad dækker ejerudgiften ikke?
Selvom det i ordet lyder som om, at ejerudgiften er den endelige omkostning for, hvad det koster at eje en bolig, må du desværre tro om igen.
Ejerudgiften dækker normalt ikke:
- Omkostninger til lån
- Forbrug af el, vand og varme
For nogle kan det måske virke overraskende, at renter og afdrag til lån ikke indgår i ejerudgifterne. Disse har nemlig tidligere været slået sammen, men siden 2015 har ejerudgifterne skulle stå adskilt fra de øvrige omkostninger – og du må selv slå dem sammen for at regne ud, hvor meget du skal betale for at bo købe et givent hjem.
Skal du derfor lægge et budget for, hvor meget det vil koste dig at eje i din bolig, er det vigtigt, at du også medregner disse poster med de reelle låneomkostninger.
Ejerudgift ved hus kontra lejlighed
Alt efter om du bor i hus eller lejlighed, vil posterne som indgår i dine ejerudgift være forskellige. Skal du købe et hus, vil ejendomsforsikringen typisk indgå i ejerudgiften, men ikke hvis du skal købe en lejlighed. Samtidig vil fællesudgifterne for husejere gå til grundejerforeningen, mens denne udgift ved lejligheder går til ejerforeninger.
