DENNE ARTIKEL ER SPONSORERET

De bedste råd til at finde de rigtige døre og vinduer til din bolig

Døre og vinduer definerer det æstetiske udtryk på dit hjem, samtidig med at de kan fås med et væld af funktioner. Så hvordan vælger man de helt rigtige løsninger? Først og fremmest skal du lade dig inspirere. Dernæst skal du sikre dig, at dit valg også passer til netop dit hus og dine behov. Kickstart processen her.

Døre og vinduer er på mange måder de vigtigste karaktertræk ved dit hus – som øjne og mund i et ansigt. På en villavej med ellers ensartede huse er en flot og anderledes hoveddør måske netop dét, der kan skabe et lidt mere individuelt udtryk, der glæder både dig og dine gæster, hver gang I går ind ad den. 

Fordi smag og behag er forskellig, findes der et nærmest ubegrænset udvalg af døre og vinduer på markedet i et væld af farver, faconer og materialer. Så leder du efter noget nyt, er det bare at gå i gang med at undersøge, hvad der er er muligheder. Og den proces er faktisk rigtig sjov, for der findes løsninger, man aldrig kunne have drømt om selv – .

Der er også trends inden for døre

”Alle har en individuel smag, og man bruger netop hoveddøren til at skabe en særlig stil og et udtryk for huset: stramt og moderne, romantisk bondehus, farverigt, patriciervilla-look osv., forklarer Henrik Vibjerg. Han er ejer af Vinduespladsen.dk, der årligt guider hundredevis af kunder igennem deres valg af døre og vinduer til boligen. For der er mange ting, der skal tages stilling til.

Henrik Vibjerg fortæller, at ligesom der er trends inden for mode, mad og meget andet, så er der det også inden for døre og vinduer.
”Lige nu er der mange, der vælger egetræsdøre, som sender et solidt og eksklusivt signal. Og så er de flerfarvede døre også lige nu i høj kurs,” siger han.

Men én ting er det visuelle udtryk i de løsninger, man vælger. Noget andet er selve funktionerne. For dem er der også mange af, og det er næste skridt i processen frem mod at finde den optimale løsning.

Meget mere end at åbne og lukke

I dag er både døre og vinduer nemlig langt mere end noget, der kan åbne, lukke og slippe lyset ind. Udviklingen inden for materialer, teknologi og design betyder, at du i dag kan få vinduer og døre, der har avancerede funktioner, når det kommer til behov for fx indbrudssikring, indeklimaregulering, energibesparelse osv. Nye designs betyder blandt andet, at selv den mest solide og tyverisikrede dør ikke behøver at ligne indgangen til Fort Knox.

”Vi sælger døre med trepunktslukninger og forstærkning i form af ”nokker”, der ikke kan skæres over. Der er også kraftigere fyldninger, som ikke kan sparkes ind. De er helt utroligt svære at bryde op, men de ser ikke tunge eller klodsede ud. Du kan du sagtens få indbrudssikring samtidig med et let og flot look, siger Henrik Vibjerg.

Let at komme til at lave fejl

Når man er nået til det sted i processen, hvor stil og funktion er valgt, kan det være nærliggende blot at bestille døre og vinduer, og så selv gå i gang med at sætte dem i. Her vil Henrik Vibjerg dog gerne komme med et godt råd om, at man allierer sig med en fagmand – særligt hvad angår opmålingen. Der er nemlig en række teknikaliteter, som er svære at kende til, hvis ikke man har erfaring med montering af døre og vinduer.

Læs også: Vinduespudsning uden striber – sådan gør du

”Der er al mulig grund til at få hjælp af en fagperson, for det er altså lidt kompliceret at montere døre og vinduer. Vi ser rigtig ofte, at det er blevet gjort forkert, når der ikke er en fagperson inde over, og så står man med en grim løsning eller noget, der ikke fungerer, og det er altså bare ærgerligt. Døre og vinduer er jo ikke billige”, understreger han. 

Det skal du gøre:

Her får du Henrik Vibjergs andre gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, så du finder den bedste dør- og vinduesløsning:

1: Aller først skal du lade dig inspirere – start fx her
Her skal du tage stilling til dine ønsker omkring farver, designmæssigt udtryk og materiale. Hvilket look vil du gerne have, at dit husk skal have?

2: Derefter skal du også se på, hvilke funktioner, du ønsker
Skal døren eller vinduet være fx tyverisikret, særligt isolerende, vedligeholdelsesfri, solreducerende, med uigennemsigtigt glas, med brevindkast, med dørspion, nøglefri – osv.
Lav gerne en liste over de ting, du ønsker dig af funktioner, og lad en fagperson på området guide dig til de modeller, der er relevante ud fra ønskelisten.

3: Til sidst skal du tage stilling til de rammer, døren eller vinduet skal kunne placeres i
Er der udhæng i vejen for, at døren eller vinduet kan åbnes?
Har du kun lidt plads, så du skal vælge en udadgående løsning?
Skal døren eller vindue flugte med andre elementer i huset eller murværk?
Hvad med dørtrinnet, skal den være høj eller lav?

Vil du være sikker på, at der er taget højde for alle de praktiske rammer for døren, så få en specialist i opmåling og montering af døre og vinduer ud for at hjælpe dig.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler