Svar: En enkel løsning er at skrue et par ekstra karmskruer i hver side. Du forborer igennem både karm og mur på én gang. Det er vigtigt, at boret har den rigtige diameter, og at det rammer en mursten, ikke en fuge. Karmskruer er meget lange og skruer sig lige hurtigt igennem karm og sten. Derfor trækker de ikke karmen skæv, som det kan ske, hvis du bruger en almindelig karmbøsning, der kræver, at karmen er klodset solidt op.