Et sø-hus som kan bruges uanset vejr og lejlighed

Hasse og Barbro byggede et lille sø-hus for ca. 7.000 ved deres søbred. Det blev bygget ved hjælp af en smart løsning i de enkelte sektioner, og nu nyder de livet ved søen, men huset kunne også fint bruges i en have eller i en skov.

Twitter Print

 

Foto: Maggie Williams
Indretningen  er holdt i sort, hvidt og rødt (husets farve). Der er bænke langs husets tre vægge , så rigtig mange kan være med til fest. Hylder langs væggene giver plads til nips og husgeråd.

Sø-huset erstatter det gamle skur

Det lille sø-hus på Barbro og Hasses naturgrund ligger smukt i aftensolen. Tidligere stod her et faldefærdigt skur, som ingen brugte. Familien elsker udeliv, men skuret opfyldte ikke de behov. Hasse, som elsker at snedkerere, lavede en tegning til et sø-hus, der i mål og omfang mindede om det gamle, men nu blev vinduer prioriteret, og til formålet fandt han nogle i et hus, der skulle rives ned.

Huset blev samlet løbende

Der er ingen elektricitet på søgrunden, så placeringen af det var valgfri. Hasse byggede det af flytbare sektioner. Gulv og vægge blev siden sat sammen provisorisk, så han kunne sikre sig, at målene passede. Inden sektionerne blev flyttet til søens bred, blev de malet udvendigt. Ved hjælp af en mini-læsser blev de enkelte sektioner bragt til bestemmelsesstedet og samlearbejdet kunne begynde. Nemt og besparende.

 

 

Foto: Maggie Williams
 Udsigt til top-karakter.

Huset fik maling, madrasser og puder

–Vi er meget glade for vores lille hus. Det er en enkel konstruktion, som du let bygger selv. Men du skal dog have hjælp, når vægge og tag skal sættes endeligt på plads, mener Hasse.

Da huset stod, var det tid at bygge bænkene langs væggene, vinduerne blev sat i, og hele molevitten blev malet hvid indvendig. Barbro syede madrasser og puder til bænkene, bordet fik en matchende voksdug, og så kunne de invitere til den første fest i deres nye hus.

 

 

 

 

 

Foto: Maggie Williams
Barbro og Hans Litzell.

Huset kan bruges til det hele

– Her kan vi spise frokost, hvis solen er for skrap, og her spiller vi spil, mens regnen trommer på taget. Det er klart, at det også er her, vi tager os en god “morfar”, mens fiskene i søen danser omkring ormene på vores liner, fortsætter Hasse, og skjuler en velvillig gaben. Når alle er oprejst igen, kan huset nemt bænke otte til aftensmad.

 

 

 

Fakta om huset ved søen

Størrelse: 6,5 kvadratmeter
Tidsplan: Det tog ni dage at bygge inklusive flytningen.
Udgifter: cirka 7.000 kroner.

Det bedste ved huset: Væggen med vinduer mod søen.
Det vil vi forbedre: Sætte lægter på ydersiden, så vi slipper for, at det trækker ind gennem sprækkerne, når træet tørrer helt op.
De faste mål:
Ydermålene er 2,50 x 2,60 meter
Taget har 85 centimeters hældning fra 2,85 til 2 meter.

Materialer
Gulv: brædder i målene 45 x 145 mm og trykimprægnerede brædder i målene 22 x 95 mm.
Vægge: brædder 70 x 45 og dækbrædder i målene 22 x 154 mm
Rafter: 70 x 45mm og 22 x 95mm
Tagpap: 6 m2 pr. stk.
Grund: betonstøbt

Twitter Print

Mest læste artikler