Guide til fugemasser – vælg den rigtige

Vælg den rigtige type fugemasse, når du fuger ude og inde. Akrylfugemasse, byggefugemasse, sililkonefugemasse, glassilikone - der er mange forskellige at vælge imellem. Her er guiden til et flot og holdbart resultat med den korrekte fugemasse.

Hvad skal fugemassen bruges til?

På hylderne hos farvehandleren eller byggemarkedet er der forvirrende mange forskellige patroner med fugemasse at vælge imellem. Reelt dækker alle navnene dog over nogle få typer. 
 
Du skal som det som det allervigtigste holde dig for øje, hvad fugemassen skal bruges til, og om den skal bruges ude eller inde. Selv om der ikke er 100 pct. skarpe skel mellem de forskellige typer fugemassers egenskaber og anvendelse, så har de dog hver deres specialer. Derfor skal du rådføre dig med forhandleren, hvis du er i tvivl. De fleste fugemasser fås i forskellige farver, typisk hvid, grå, brun og måske klar.

Akrylfugemasse

Til tætning indvendig i samlinger mellem loft, vægge og gulv (før maling) er akrylfugemassen den mest anvendte. Den kan også bruges fx rundt om døre indvendigt. Den er nem at anvende og kan fint overmales.
Akrylfugemasse er plastisk, dvs. at den kan optage nogen bevægelse i modsætning til fx en gipsfiller eller andre typer egentlig spartelmasse, som er helt stive og derfor nemt krakelerer. Enkelte typer kan bruges ude.

Byggefugemasse

Byggefugemasse er en fællesbetegnelse for flere typer kunstgummibaseret fugemasse, hvor nogle typer er til indvendigt brug og andre til udvendigt. Byggefugemasse er både stærk og elastisk, og den kan derfor optage store bevægelser og alligevel vende tilbage til sin oprindelige form. Den kan ligesom akrylfugemasse males.
  
Byggefugemasse hæfter på de fleste materialer og bruges fx rundt om døre og vinduer indvendigt og udvendigt til facadefuger, samlinger og indækninger. Visse typer er specielt udviklet til samlinger og afslutninger i gulve af træ, natursten og beton og omkring rørgennemføringer. Andre er specielt egnet til tætnings- og reparationsopgaver oppe på husets tag.

Silikonefugemasse

 
Fugemasse i silikone til vådrum.  

Silikonefugemasserne, der ikke kan overmales, bruges meget i badeværelset, hvor de laver en absolut vandtæt og fleksibel fuge mellem forskellige materialer – tætning rundt om toilet, håndvask og badekar, samlinger mellem flisevægge og gulv og andet. Denne type kaldes ofte vådrumssilikone eller sanitetssilikone, og den indeholder midler, der beskytter mod mug og svamp.

Byggesilikone kan ofte anvendes som vådrumssilikone, men er især beregnet til brug rundt om døre og vinduer indvendigt og til tætningsopgaver udendørs i lighed med nogle byggefugemasser.

Glassilikone

Glassilikone indeholder eddikesyre, hvilket gør den egnet til samling af fx akvarier.

Sådan opbygger du en holdbar fuge

Hvis du vil opnå en tæt og holdbar fuge, er det ikke nok at vælge den rigtige fugemasse. Fladerne skal være helt fri for gammel fugemasse, snavs, støv og fedt, for at massen kan hæfte. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at grunde porøse overflader først.
 
Fugen skal også have den rigtige form, dvs. sådan cirka dobbelt så bred, som den er dyb. Det sikrer du ved hjælp af fugestop eller fugebund – et rundt profil af blødt skum, som du presser ind i samlingen først.
  
Fugebunden sikrer også, at fugen får den rigtige form, hvor den er tyndest på midten og kun klæber i siderne. Hvis der ikke er plads til skumprofilet, kan du anvende såkaldt sliptape i bunden af fugen. Fug et stykke ad gangen, og glat efter med en finger eller fugepind dyppet i vand (evt. med sulfo i). Bruger du malertape til at afdække kanterne med, skal det tages af umiddelbart efter fugningen

Når du fuger ude

Hvis du skal bruge fugemasse udendørs er det vigtigt, at du vælger den rigtige fugemasse, og anvender den rigtigt. I langt de fleste tilfælde bør du fx anvende mørtel eller fugebånd til den udvendige fuge mellem døre og vinduer og mur. Mørtel og fugebånd tillader fugt at trænge ud indefra. Bruger du en tæt siliconefuge, risikerer du at træet rådner.
Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler