Indret din udestue

Selvom en udestue principielt er en del af huset, opfatter mange udestuen som en forlængelse af haven. Det må gerne afspejles i indretningen med lette møbler og mange planter.


Indret med kurveflet
Ligesom fletmøbler har indtaget haven, er de også velegnede i udestuen. Møblerne kan tåle fugt og kan kombineres med stofpuder og madrasser. Det giver et blødt og let indtryk, der passer godt til det lyse rum.

Et romantisk strejf
Smedejern og masser af gamle patinerede urtepotter og grønne planter giver et romantisk frirum, der kan være en lille have i huset i sig selv.

Moderne og minimalistisk
Hvis du ønsker at nyde udsigten i haven, kan du indrette din udestue ganske diskret og minimalistisk, så den bibeholder det luftige indtryk. Du kan eventuelt nøjes med en simpel sofa og et enkelt café- eller sofabord som afsætningsplads.

Masser af farver
Du kan også give din udestue en tur med farvepaletten og tænke i kontraster og mønstre. Netop fordi rummet kan være afsondret fra resten af boligen, kan du eksperimentere med farver og sammensætninger, du måske synes er for stærke til din opholdsstue. Hvad med en pink sofa sat sammen med et grønt tæppe og et stribet sofabord? Husk at bruge materialer og stoffer, der holder på farven, selvom de er udsat for sol.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler