Jakob Ellemann, hvad er det seneste projekt, du har lavet i hus og have?
Jeg har bygget et legehus til husets yngste på 4 år. Eller … nu lyder det, som om jeg har bygget det fra grunden på et støbt fundament; men det var jo ret beset et samlesæt, som jeg har købt i et byggemarked og samlet. Og så har jeg malet det sammen med Bjørn, beboeren.
Altså sammen med din 4-årige søn?
Ja, og det er blevet mægtig flot. Det er rødt, fordi vores hus er rødt. Vi flyttede ind for fire år siden, og i mellemtiden har jeg i skuret fundet nogle malerbøtter med farvekoden, som dem, der boede her før, har været så søde at lade stå. Så den tog jeg med ned til farvehandleren, der så kunne hjælpe mig med at ramme den præcise farve.
Hvornår fandt det sted?
Det var et sommerferieprojekt i den forgangne sommerferie. Det kræver kræver lidt tid og planlægning at kaste sig over projekter af mere end nogle timers varighed, sådan er det i min branche. Dagligdags haveprojekter begrænser sig til de ting, der skal gøres for, at det ikke vokser os over hovedet: slå græs – og kampen mod brombærrankerne.
Det kender jeg godt…
Ja, altså, bærrene er nogle små gnallinger, men de smager helt fantastisk, og de er gode at lave snaps af. Men brombærrankerne … man har en følelse af, at “jeg var her lige og klippe dem ned i formiddags”, og nu er det eftermiddag, og de er allerede kommet igen for at rive ens skinneben til blods.
Præcis! Men tilbage til legehuset…
Jeg kan vældig godt lide de projekter, hvor man kan se, hvor man er kommet til, og man føler, man har udrettet noget. Nogle spiller golf, andre fisker med flue, og andre igen laver haveprojekter – det gælder om den dér følelse af at koncentrere sig om det, man laver, og komme lidt væk fra alt andet.
Hvorfor lige et legehus?
Det var Bjørns fødselsdagsgave. Han havde udpræget ønsket sig legehuset, efter at vi har besøgt nogle venner, som havde et legehus.
Var han så selv med til at vælge det?
Nej, det var jo lidt en overraskelse. Sådan: “nu holder far fri, og du skal ikke i børnehave, og nu bygger og maler vi det her sammen”. Og det gjorde vi så. Og vi malede også en hel del af flisegangen i samme hvide farve, som vi malede indersiden af huset med – så hvis nogen har gode ideer til at fjerne maling fra en flisegang …
Ups…
Det lyder måske, som om jeg sagde, at det var Bjørns skyld. Det var det ikke – det var mig, der tabte bøtten. Han var meget påpasselig. Man kan jo ikke sige til en 4-årig, at han skal sætte en malingbøtte lige dér på pappet, så jeg havde pakket alle omgivelserne ind. Jeg havde så bare kun lavet garderingen over for ham og ikke mig selv…
Hvem har ellers været involveret?
Det var et udpræget far-søn-projekt, og det var en stor succes. Men det har efterfølgende givet anledning til flere fødselsdagsgaver fra familien, blandt andet et legekøkken fundet på et loppemarked. Det mangler i det hele taget ikke møbler.
Hvad har overrasket dig mest undervejs?
Hvor dygtig Bjørn var til at male. Og så den sædvanlige, som derfor ikke burde være en overraskelse: at sådan noget tager længere tid, end man lige tror.
Hvad er den bedste idé, du har fået i forbindelse med projektet?
Det var vel selve det at gøre det til et familieprojekt i stedet for at give noget, der stod samlet og klart, når drengen kom fra børnehave. Det er jo fedt, når man gør noget sammen. Da jeg var barn, byggede min far et legehus – det var så mere fra bunden – og jeg hjalp i egen optik med. Jeg kan huske, at begejstringen for det legehus var kæmpestor; at være med til at bygge det selv gjorde begejstringen større. Det skal man give videre. Bjørn fortæller jo venner og familie om det. Medejerskab er en god ting.
Hvad var det dummeste, du gjorde undervejs?
Jamen, det var at tabe den bøtte med træbeskyttelse, det var virkelig tåbeligt! Jeg havde favnen fuld af træbeskyttelse – altså, jeg tror kun, det var en halv liter, men det kan fylde helt utroligt meget – da jeg skulle låse døren op. Og det var jo ren dovenskab i stedet for at gå to gange.
Hvilket værktøj har du været gladest for i processen?
Min gamle boremaskine/skruetrækker. Jeg var glad for ikke at skulle stå og fedte med en håndholdt skruetrækker. Og så den tryklufthammer, som jeg satte brædderne fast med. Den lånte jeg i erkendelse af, at jeg ikke ville få brugt den hverken hver eller hver anden dag.
Hvor meget overskred du budgettet med?
Høhøhø … det med malingen blev noget dyrere, end jeg havde regnet med. Speciallavet farve er jo dyrere end standard – hvor meget dyrere har jeg fortrængt. Og så måtte jeg jo købe en bøtte mere i stedet for den, som jeg tabte.
Er resultatet blevet, som du drømte om?
Ja, det er blevet et superfint lille legehus, og han er superlykkelig for det. Han har et vindue i hver side, hvor han serverer pølser og burgere i plastic, og det gør han med stor entusiasme.
Kan du beskrive resultatet med tre ord?
Ha, jeg skulle lige til at sige “kvadratisk, praktisk…”. Men altså: frem for alt hyggeligt, solidt og vandtæt. Jeg kan næsten godt selv høre overraskelsen i min stemme…
Dit bedste råd til andre, der vil gå i gang med noget lignende?
Det er at kaste sig ud i det. Den model, jeg valgte med at have en brugsanvisning og nogle brædder, der skal sættes sammen, er jo den nemme løsning for de af os, der ikke har en indre arkitekt, der ligger og lurer.
Og det har du ikke?
Jeg kan godt lide at gøre ting selv, og jeg er helt utroligt god til at rive ting ned, men ikke så god til at bygge dem op igen. Med havearbejdet er det også noget med at rive ned, beskære og klippe hæk – det skal helst være noget, hvor jeg kan se, at “hold da kæft, der sker noget!”
idenyt har i forbindelse med Folketingsvalget 2022 tilbudt partilederne af alle opstillingsberettigede partier at deltage i interviewserien ‘Mit hus- og haveprojekt’. Læs de øvrige interviews i serien her.
Læs også: Valgtest 2022 – Dette partis vælgere ligner du mest
