Lav nyt, jævnt gipsloft

Det gamle, pudsede loft i stuen er så håbløst ujævnt og revnet, at jeg ikke tror, det er muligt at spartle det ud. Findes der evt. en alternativ løsning på problemet? Det må også meget gerne være noget, jeg selv kan lave.Svar:Du kan løse problemet ved at lave et nyt gipsloft. Med trælægter eller stålprofiler…

Det gamle, pudsede loft i stuen er så håbløst ujævnt og revnet, at jeg ikke tror, det er muligt at spartle det ud. Findes der evt. en alternativ løsning på problemet? Det må også meget gerne være noget, jeg selv kan lave.

Svar:
Du kan løse problemet ved at lave et nyt gipsloft. Med trælægter eller stålprofiler laver du et nyt underlag, der skrues fast med skruer, der er så lange, at de får fat i loftbrædderne over pudsen. Med et langt lige bræt, snor og vaterpas sikrer du, at det nye underlag bliver helt lige og plant. Hvis det gamle loft er meget ujævnt, skal underlaget sikkert klodses op. Brug masonitbrikker eller andre små-stumper, du har ved hånden.

Det bedste resultat fås ved at montere to lag gipsplader forskudt. Lægteafstanden skal afpasses efter pladebredden – bruger du fx 90-cm-plader, skal der være 30 cm mellem lægterne. Til sidst spartles skruehuller og pladesammenstød ud, og der males. Resultatet er som et nyt og jævnt, pudset loft.

Mest læste artikler