Kræver tid, stædighed og udholdenhed
Ekstra høje krav til lavenergiklasse
– Energikravet var netop blevet strammet i bygningsreglementet 2010.
Men for at minimere varmeforbruget yderligere, byggede vi huset, så det kunne opfylde de endnu skrappere krav til lavenergiklasse 2015, fortæller Kåre Press-Kristensen, der som uddannet miljøingeniør kunne læne sig op ad sin viden og erfaring i byggeprojektet.
Liste med energi- og miljøkrav
Egenproduktion af vedvarende energi fra solceller fratrækkes nemlig ved beregning af husets energiramme og fører derved til, at huset kan isoleres dårligere.
Der blev opstillet en overordnet liste med konkrete energi- og miljøkrav til byggeriet, og en husentreprenør med interesse for energi- og miljørigtigt byggeri skulle findes. På grundlag af kravene skrev familien til otte store typehusfirmaer.
Ressourceforbrug og miljøbelastning ikke tænkt ind
– Men det var tydeligt, at de normalt sælger huse på alt det, der kan ses, badeværelser, køkkener, master-soveværelser m.v. Ressourceforbruget, miljøbelastningen og et sundt og behageligt indeklima indgår enten slet ikke eller i meget ringe grad i en traditionel købsbeslutning og er derfor heller ikke et salgsargument, lyder Kåre Press-Kristensens erfaring. Og han fortsætter:
– Det er en væsentlig problemstilling. Da nye huse ofte har en levetid på over 100 år, er det vigtigt, at de er designet korrekt og er fremtidssikrede mht. ressourceforbrug, miljøbelastning og indeklima.
Valgte en lille entreprenør
Familien fortsatte jagten hos mindre husentreprenører, der bygger skræddersyede huse.
– Hos den lille jyske virksomhed Tonsberg Byg var der ikke stor erfaring med energi- og miljørigtigt byggeri.
Til gengæld var der meget stor interesse for at opnå denne erfaring, og derfor besluttede vi os for at indgå en aftale, selv om det fra start var åbenlyst, at vi derved selv måtte bistå med faglig assistance, fortæller Kåre Press-Kristensen. Familien stillede også krav til bl.a. opvarmning, vandforbrug, ventilation og hårde hvidevarer.
Sådan gik det
Efter to år i huset er familien tilfreds med deres boligvalg. Indeklimaet er godt, forbruget er minimalt, regnvandsopsamlingen fungerer – og så elsker de deres lune udestue.
Forbrugsregnestykket
Forbruget af fjernvarme er ca. 6.000 kWh, årligt heraf 2.000 kWh til rumvarme og 4.000 kWh til varmt vand. Med en pris på 700 kr. pr. MWh giver dette 1.400 kr. årligt til opvarmning og 2.800 kr. til varmt vand. Husets samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand er på 6.250 kWh årligt.
Det skal ses i forhold til, at lavenergiklasse 2015 maksimalt må bruge 6.460 kWh for 182 m2 opvarmede kvadratmeter, og kravet opfyldes således uden egenproduktionen fra solcellerne.
Lang tilbagebetaling
Samlet har solceller, faskine, regnvandsanlæg, ekstra isolering og energimærkning kostet 225.000 kr. Tilbagebetalingstiden er på 20-30 år, afhængigt af vedligeholdelse, udskiftning etc. Solcelleanlægget er den bedste investering, mens faskinen er den dårligste, da den aldrig tjener sig selv hjem.
En investering i et godt indekllima
For nye solcelleanlæg er reglerne nu ændret – så regnestykket ser anderledes ud. Endelig skal det med, at investeringen også er en investering i et rart og velfungerende indeklima og i en helt igennem miljørigtig bolig, og det kan og skal ikke gøres op i et regnestykke om ’tilbagebetaling’, understreger Kåre Press-Kristensen.
Familiens krav til boligen
Kåre Press-Kristensen formulerede følgende krav til deres nye bolig:
Fjernvarme
Klimabelastningen og den sundhedsskadelige luftforurening skal minimeres ved valg af fjernvarme, der forventes fuldt ud CO2-neutral inden år 2035. Brændefyring er fravalgt.
Passiv solvarme
Huset udformes, så der bliver maksimal udnyttelse af passiv solvarme. For enden af huset mod syd/vest skal bygges en stor udestue af termoglas. Formålet er dels at få et stort rum, der udelukkende er opvarmet af sollyset (passiv solvarme), og dels at dette rum skal levere passiv solvarme til stuen i vinterhalvåret.
Desuden skal der laves vandret udhæng på 80 cm for at skærme for den højtstående sommersol og tillade masser af lys fra lavtstående vintersol.
Energirigtige hårde hvidevarer
Alle hårde hvidevarer i køkken og bryggers skal være de mest energirigtige.
Vandforbrug
Vandforbruget skal minimeres ved at vælge toiletter, vaskemaskine og opvaskemaskine med det lavest mulige vandforbrug. Forbruget af vandværksvand reduceres yderligere ved at bruge regnvand fra et regnvandsanlæg til toiletskyl og vaskemaskine samt regnvand fra regnvandstønder til havevanding.
Ventilation
Ventilationsanlægget med varmegenindvinding skal have højest mulige effektivitet, hvor der som udgangspunkt overføres 90 pct. af varmen i udblæsningsluften til indblæsningsluften. Denne varmegenindvinding sparer store mængder varme.
For yderligere at spare el, skal ventilationen i sommerhalvåret kunne klares med naturlig ventilation gennem friskluftventiler i vinduer og døre samt via et centralt ovenlysvindue.
Minimal miljøbelastning
Alt overskydende tagvand nedsives i haven i en stor faskine og bliver til nyt grundvand frem for at være en belastning for kloaksystemet.
Ekstra radonsikring
Ud over den obligatoriske radonsikring med radonmembran, skal der være radonrør fra det kapillarbrydende lag under huset og lodret op til over tag. Hvis indholdet af radon viser sig at være for højt i huset, kan der efterfølgende laves aktiv ventilering og derved udluftning af radon direkte gennem radonrøret.
Læs også: Sådan sikrer du dit hus mod radon, og sådan laver du en radonmåling
Miljømærkede materialer
Kemikalieafdampning fra byggematerialer skal minimeres, og huset skal kunne miljømærkes med det nordiske miljømærke Svanen, der bl.a. begrænser brugen af byggematerialer med miljø- og sundhedsskadelige kemikalier. Samtidig fastlægger Svanemærket en række andre kriterier, som harmonerer fint med familiens øvrige krav til huset.
Familien besluttede desuden at lade den mekaniske ventilation køre for fuld kraft de første seks til otte måneder for at udlufte resterende byggefugt, hvilket samtidig ville få eventuelt afdampede kemikalier ud af huset.
Intet koldt luftnedfald
Familien flyttede ind i huset i løbet af oktober 2011, og erfaringerne fra de to første år i huset er ovenud positive. Til trods for de store terrassedøre af glas er der intet koldt luftnedfald, selv når det er minus 10 grader og blæser udenfor, og der er ingen utætheder, der giver træk i huset. Opvarmningssæsonen starter sent på året og slutter tidligt om foråret.
Overflødigt med varme overalt i huset
Om vinteren bliver der hurtigt 25 grader i stuen, når den lavtstående sol skinner gennem vinduerne; varmen er som udgangspunkt kun tændt i stuen, hvor det konstant er ca. 22 grader. I en længere periode med minus 5-12 grader udenfor sneg temperaturen sig dog ned på 20 grader. I de øvrige rum er varmen slukket, da det ellers bliver for varmt. Det har således været overflødigt at lægge varme ind overalt.
Vinen blomstrer i solopvarmet udestue
I udestuen bliver der let 35 grader, når solen står på og termoglasset, muren og klinkerne holder længe på varmen, så udestuen er næsten frostfri hele vinteren, og vinen og planterne blomstrer i marts. Det er således muligt at sidde i solen i udestuen og spise frokost om vinteren. Fra tidligt forår til sent efterår er det også varmt nok til at spise aftensmad.
Om sommeren holdes temperaturen nede via ventilationsspjæld i bunden af rummet og ved at åbne vinduerne i toppen. Familien er enige om, at den solopvarmede udestue er et af husets bedste rum.
Fint indeklima
Familien er meget positivt overraskede over det behagelige indeklima. Den mekaniske ventilation gør imidlertid luften i huset meget tør, i vinterhalvåret er den helt nede på 25 % luftfugtighed, hvilket er for tørt – den bør ligge på 40-60 %. Dette kan dog let afhjælpes ved at tørre tøj i stuen og ved lejlighedsvis at slukke for ventilationen.
Friskluft-ventiler styrer luftskiftet
Problemet eksisterer ikke i sommerhalvåret, hvor den naturlige ventilation via friskluft-ventiler styrer luftskiftet perfekt. Særligt ovenlysvinduet og de tunge indervægge gør, at familien ikke har oplevet overophedning.
Tørretumbleren er så godt som overflødig, fordi tøjet tørres i stuen eller udestuen i vinterhalvåret og i haven om sommeren.
Fordele ved at bruge regnvand
Regnvandsanlægget har fungeret upåklageligt, og det har på intet tidspunkt manglet vand. Som ekstra bonus undgås kalk i toilettet, da regnvand ikke indeholder kalk. I øvrigt doseres meget mindre vaskepulver i vaskemaskinen, da der ikke skal bruges kalkbinder. Til trods for den svære lerjord har faskinen også fungeret glimrende.
Radon højere end forventet
En enkelt negativ overraskelse var, at radonindholdet i forældrenes soveværelse var forbløffende tæt på den nedre grænseværdi på 100 Bq/m3 i vinterhalvåret. Forklaringen kan dog være ubalance mellem den mekaniske ind- og udsugning, der muligvis skabte så stort et undertryk i huset, at radon blev suget op gennem revner i fundamentet. Derfor er ventilationen blevet afbalanceret.
