Svar: Det er kun et problem, hvis der rent faktisk trænger fugt op i ydervæggen. Der er forskellige metoder til at etablere et vandret fugtstandsende lag. En effektiv, men dyr og omstændelig metode er at presse rustfri stålplader ind i en af de vandrette fuger i muren. En anden løsning, der kan virke, er at bore tætsiddende huller i kælderydervæggen og hælde vandstandsende kemikalier i. Kemikalierne vil brede sig i det porøse fundament og forhåbentlig danne et fugtstandsende lag. Efterfølgende mures hullerne til. Du bør kontakte en byggesagkyndig rådgiver, som kan vurdere hvilken løsning, der er bedst for dit hus.