Pernille Vermund om sit veranda-projekt: “Jeg endte selv med at gøre det, jeg advarer andre imod”

MIT HUS- OG HAVEPROJEKT: Pernille Vermund er uddannet arkitekt og plejer at sige til sine bygherrer, at de skal passe på med en ganske særlig ting, som har det med at få budgettet til at skride. Alligevel kom Nye Borgerliges leder til at gøre netop det under opførelsen af sin egen veranda.

Pernille Vermund og hendes hus i Snekkersten

Hvad er det seneste projekt, du har lavet i hus og have?

– Det seneste store projekt er en veranda foran mit hus i Snekkersten. Jeg bor i et gammelt tidligere sommerhus fra 1920, som har været istandsat og ombygget med forkerte materialer, og som jeg har arbejdet med at føre tilbage til original stand med gode materialer, siden jeg flyttede ind i 2003.

Hvor og hvornår fandt det sted? 

– For to år siden – i forbindelse med et haveprojekt, hvor jeg har fået lavet en belægning af gamle brosten inde fra Christiansborg Slotsplads. 

Okay, inde fra din arbejdsplads, simpelthen?

– Ja, det var lidt tilfældigt – jeg mødte en entreprenør, og da han hørte, at jeg skulle have lavet ny indkørsel og ny havegang, fortalte han mig om de her brosten. De er enormt fine og har flere hundrede års historie – og hjulspor. Men de er ikke så praktiske, når man går i høje hæle.

Hvor meget havde du selv fingrene nede i arbejdet med verandaen?

– Jeg er jo arkitekt og har selv lavet tegningerne, og så har jeg haft en god tømrer fra Humlebæk til at komme og lave den. Jeg kan godt reparere ting, når de er gået i stykker, men når noget skal bygges fra bunden, skal der håndværkere til.

Huset, før verandaen kom på.

Du nyder måske ikke ligefrem at gøre det selv?

– Jo … altså faktisk er det aller-allersidste projekt herhjemme vores havelåge, som vi lavede i sommer, efter at Claus (erhvervsmanden Claus Bretton-Meyer, red.) er flyttet ind hos mig. Vi kunne i princippet godt have kørt i Silvan og købt en ny havelåge, men selvom den gamle var ramponeret, er den lavet af godt, gammelt træ, der holder i mange år endnu. Så vi har spartlet, slebet og malet den og sat et fint, fælles skilt op på den. Men verandaen var jo et noget større projekt.

Den nyistandsatte havelåge – brostenene i havegangen har tidligere ligget på Christiansborg Slotsplads.

Ja – hvad er det bedste råd, du har fået i forbindelse med veranda-projektet?

– Hmm… Der er en tendens til, at folk undlader at rådgive en arkitekt. De tænker måske, at man har styr på det?

Hvad er så den bedste idé, du har fået?

– Det er, at jeg har valgt at lave en trappe i hver side af den. Normalt laver man en trappe i midten af en veranda, så den fører direkte fra huset ned i haven. Men det betyder, at man får et uderum, der er svært at møblere. Nu kan vi have et langbord i hele verandaens længde, det giver enormt mange siddepladser. Og når vi skal ned i haven, går vi bare langs facaden og ned af en af trapperne i siden.

En smart trappeløsning har giver plads til et langbord på verandaen.

Hvad er det dummeste, du har gjort?

– Da vi lavede verandaen, tænkte jeg, at nu ville jeg have roser foran den – selvom jeg har haft roser før og godt vidste, at de er svære at holde og lidt triste at se på, når de ikke er i blomst.  Der glemte jeg lige et råd, jeg havde fået i anden sammenhæng – af en gammel barndomvenindes stedfar – om at have buske, der er pæne hele året, de steder i haven, hvor man ser dem hele tiden. 

Hvad gjorde du så?

– Jeg endte med at fjerne roserne, som jeg havde købt for en mindre formue, og sætte dem over i min søsters have. Og så fik jeg en anlægsgartner til at sætte store rododendron, der netop er flotte hele året. 

Overskred du dit budget?

– Ja, det er jo dilemmaet, når man går i gang med at bygge! Jeg siger altid til mine bygherrer: “Pas på, at I ikke ender med at sige ‘når vi nu er i gang, så kan vi lige så godt …’ Og alligevel endte jeg der selv. Jeg fik sat terrassevarmer op under loftet i verandaen og ændrede træsorten fra limtræ til egetræ, ‘når jeg nu alligevel var i gang’.

Hvor meget blev overskridelsen så på?

– 25-30.000 kroner på et budget på 250.000 – det svarer jo meget godt til de 10 procent, man plejer at regne med til uforudsete udgifter. Det, der sker, er jo, at man starter ud med et budget og går på kompromis med nogle ting for at få råd til det hele. Og når man så går i gang, så er kompromiserne alligevel ikke rigtig spiselige. Og det er jo ikke forkert at at gøre det på den måde – man glemmer jo lynhurtigt, hvis noget koster 5, 10 eller 20 tusind kroner mere, hvis man alligevel skal ud at tage et lån. Det fylder mere, hvis man i årevis går og irriterer sig over det, man ikke fik gjort.

Pernille Vermund tegnede verandaen, der blev bygget af håndværkere.

Er resultatet blevet, som du drømte om?

– Ja, vi bruger verandaen utroligt meget, det er noget af det bedste, vi har gjort. Den er blevet et ekstra rum til huset, selvom den er en del af haven.

Dit bedste råd til andre, der vil gå i gang med noget lignende? 

– Sørg for at få håndværkere på. Det er dejligt og hyggeligt at gå og lave små, overskuelige gør det selv-projekter, men hvad angår de større projekter ved jeg fra mit fag, at hverdagen ofte tager over. Ind imellem kan et projekt stå ufærdigt i flere år og fylde så meget i et parforhold, at folk ikke gider være sammen længere. 

Det lyder voldsomt?

– Det er ikke sikkert, det er det, man bliver skilt af – men ting tager længere tid, end man regner med, og der er en grund til, at det koster noget at have håndværkere til at lave arbejdet. De er professionelle og udfører arbejdet i en højere kvalitet, end vi andre kan, og så kan de give god rådgivning undervejs. Når tingene først er bygget, kan man jo ikke lave det om –  hvis fx køkkenet ligger forkert. Det koster selvfølgelig noget ekstra, men pengene er godt givet ud.

idenyt har i forbindelse med Folketingsvalget 2022 tilbudt partilederne af alle opstillingsberettigede partier at deltage i interviewserien ‘Mit hus- og haveprojekt’. Læs de øvrige interviews i serien her

Læs også: Valgtest 2022 – Dette partis vælgere ligner du mest

Mest læste artikler