Rensning af dørbeslag

Vores gamle døre har nogle utrolig flotte gamle beslag, rosetter og nøgleskilte, men de er dækket af mange grimme lag maling. Kan man rense det gamle maling af og afdække metallet nedenunder? Jeg har hørt noget om, at man kan brænde malingen væk?

Svar: Det kan du godt med en gasbrænder, hvis beslagene fx er af messing eller rødgods, men det udvikler giftige dampe og er ikke nogen rar proces. Put i stedet beslagene ned i en skrap opløsning af vand og kaustisk soda og lad den virke cirka 10-15 min. Vær meget forsigtig med midlet, da det er stærkt ætsende og udvikler nogle ubehagelige dampe og en del varme, når det blandes med vand. Brug kraftige gummihandsker og evt. maske og sørg for god ventilation. Efter grundig afskylning er beslagene helt fri for maling og klar til en tur med pudsekluden.

Mest læste artikler