Driver du en virksomhed, ved du, at dine medarbejderes velvære er guld værd – bogstavelig talt, for sunde og glade medarbejdere er mere produktive. Derfor er det væsentligt at tage ansvar for arbejdsmiljøet og dets indvirkning på dine medarbejdere.
Det kan du blandt andet gøre ved hjælp af lyddæmpende glasvægge. Lyddæmpende glasvægge gør det nemmere at koncentrere sig og arbejde effektivt. Samtidig er det en smuk løsning, der kan udformes på mange kreative måder – og du går ikke glip af dagens lys.
Kreativ lyddæmpning med DEKO
DEKO er én af Skandinaviens topudbydere af glasvægge, og de har gennem 50 år udviklet unikke produkter til indvendigt byggeri. DEKO har specialiseret sig i kreativ og lyddæmpende indretning af kontor-, erhvervs- og institutionsbyggerier, og de står klar til at hjælpe dig som entreprenør. På den måde kan du komme i mål med et arbejdsmiljø, hvor akustik og æstetik er i topform.
Hos DEKO er en glasvæg ikke bare en glasvæg. Tværtimod finder du et hav af løsninger lige fra en glasvæg i hot pink eller havblå til bueformede glasvinduer og “rum i rummet”. Der er altså frit valg på alle hylder, når det kommer til at skræddersy det helt rigtige kontorlandskab, møde- eller konferencelokale. Der er jo ikke nogen, der siger, det skal være kedeligt at forbedre akustikken, vel?
5 glasklare grunde til at dæmpe lyden med glasvægge:
- God akustik øger koncentrationen og effektiviteten.
- Du kan få glasvægge i mange smukke udformninger.
- Du går ikke glip af dagslyset med lyddæmpende vægge i glas.
- Du kan vælge et udtryk, der passer perfekt ind i din branding.
- Du kan rumdele, uden at medarbejderne føler sig isolerede.
Lys og smil går klart igennem
God akustik er alfa og omega i din virksomhed, og glasvægge kan være en fordelagtig måde at gøre det på. Det er nemlig nemt at skabe et lyst og lækkert arbejdsmiljø, når sollyset frit kan trænge igennem de lyddæmpende vægge. Ligesom god lyd er lys essentielt for dine medarbejderes trivsel, og med løsninger i glas slår du to fluer med ét smæk.
Rumdelinger i glas gør også, at medarbejderne ikke føler sig isolerede. Du kan bevare følelsen af fællesskab med vægge af glas, der lader jer arbejde sammen uden at forstyrre hinanden. I kan nemt komme i kontakt med et smil eller en gestus, og I kan sende en opadvendt tommelfinger, når noget er gået ekstra godt.
Vælg et design, der booster din branding
Der er mange muligheder for at få et unikt design på din lyddæmpning. Det betyder, at du kan vælge noget, der følger den røde tråd for din virksomheds branding. Du kan lade glasvæggen være et statement med en stærk farve, eller du kan forsyne den med et sigende citat. På den måde kan du udforme de praktiske løsninger, så de passer ind i netop din æstetik.