Skal jeg bygge nyt hus eller renovere det gamle?

Det kan du finde ud af, hvis du sammenligner priserne på huse i din landsdel med prisen på et nyt hus + prislejet på en byggegrund. Se her, om du skal lade dit hus stå, eller om du skal ud og svinge nedrivningskuglen. 

Hvor kan det betale sig at bygge nyt?

Grundpriserne er af afgørende betydning for, om det kan betale sig at rive et ældre udtjent hus ned og opføre et nyt. Det kan naturligvis være forskel fra sag til sag og fra hus til hus: grunden kan være særskilt eftertragtet, eller huset være af særlig høj værdi. Alligevel er det muligt at give nogle pejlemærker for, hvor i landet det under de rette omstændigheder kan betale sig at rive ned og bygge nyt.

Sammenligning af boligmarkedet i Danmark

Det har bolius.dk gjort i en analyse af boligmarkedet. Bolius tager udgangspunkt i en gennemgående nybyggepris på 1.6 millioner for et nyt hus og en gennemsnitlig pris for en byggegrund på 700 kvadratmeter i de forskellige landsdele i Danmark.

Nybyggeprisen lægges sammen med den gennemsnitlige pris for en byggegrund i det pågældende område. Den samlede byggepris sammenlignes derefter med den gennemsnitlige pris på et eksisterende hus. Det giver følgende anbefalinger for forskellige områder i Danmark:

Byg – måske – nyt hus i København

Den gennemsnitlige pris på et eksisterende hus i Københavns omegn er næsten fire milllioner kroner. I Københavns by er det mere end 4.65 millioner kroner. Grundpriserne er størst i København (ca. 2,7 millioner), og mindst i Københavns omegn (ca. 2,4) 

Det betyder, at der er en diffence på ca. plus 363.000 kroner i favør for at rive ned i Københavns by og plus 5.000 kroner i Københavns omegn. 

Det er derfor altid en overvejelse værd at rive det gamle hus ned og bygge et nyt, hvis du bor i eller omkring København.

Byg nyt hus i Nordsjælland 

Huspriserne er høje i Nordsjælland – det er almindelig kendt. Grundpriserne er dog i gennemsnit det halve af priserne i København og Københavns omegn. Det betyder, at Nordjælland faktisk er det område i hele Danmark, hvor det – igen gennemsnitlig – er mest gunstigt at rive det gamle hus ned og bygge nyt – fremfor at renovere et eksisterende hus. Diffenrencen til fordel for det nye hus er hele plus 460.000 kroner i Nordsjælland. 

Byg nyt hus i Østsjælland

I Østsjælland gør de samme forhold sig gældende som i Nordsjælland. Gevinsten ved at bygge nyt i stedet for at renovere er ganske vist mindre, men stadigt forholdsvis stor: plus 264.000

Renovér huset i det øvrige Danmark

I resten af landet går regnskabet i minus, hvis man skulle vælge at rive ned og bygge nyt op i stedet for at renovere et gammelt hus. Mest udtalt er det på Bornholm og i Sønderjyllnd, Vestjylland og Nordjylland. I alle disse områder er de generelle huspriser lave og grundpriserne små.

En gennemsnitlig grundpris på Bornholm ligger for eksempel ca. 220.000 kroner. Priserne på et eksisterende hus med dertilhørende grund ligger desuden under en million kroner. Derfor vil det altid være en dårlig forretning at pære huset ned og bygge nyt på Bornholm.

Det samme gør sig gældende i de tre øvrige nævnte jyske landsdele. 

Østjylland skiller sig lidt ud

Nedrivningsnummeret kan generelt heller ikke betale sig i Østjylland, hvor differencen er ca. minus 290.000 kroner. Bor du tæt på Århus eller på en af de større østjyske byer, vil  balancen dog rykke sig til fordel for at rive ned og bygge nyt. 

Lad huset stå på Fyn og i Vest- og Sydsjælland

Bor du i en af ovennævnte landsdele er det heller ikke gunsigt at rive ned og bygge nyt. På Fyn er differencen minus 470.000. På Lolland-Falster og i Sydsjælland er differencen minus 536.000. 

Kilde: bolius.dk

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler