Svend Brinkmanns mareridt: “Jeg hader byggemarkeder!”

MIT HUS- & HAVEPROJEKT: Svend Brinkmann er for første gang flyttet i et hus med egen have, hvilket flere gange har fået den anerkendte psykologiprofessor til at føle sig både utilstrækkelig og uvidende. Men han har dog allerede lært meget – blandt andet hvordan man undgår at meje pindsvin ned, hvordan man hustler sig til at vælge hækkeklipper og hvordan man pludselig kan opdage muskler, man ikke anede, at man havde.

Svend Brinkmann foran sit havehus

Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet, forfatter og vært på radioprogrammet ‘Brinkmanns briks’ på DRs P1. Han er desuden medlem af Etisk Råd og aktiv samfundsdebattør. Hans seneste bog, ‘Tænk’, udkommer 18. august.

Hvad er det seneste projekt, du har lavet i hus og have?

– Det er i det hele taget at få et hus og ikke mindst en have. Før havde vi et byhus, der ikke krævede noget synderligt – der var en lille gårdhave, som kun havde fliser og sten. Vi flyttede i begyndelsen af juni, og nu har vi en ret stor have med træer, bede og hæk. Det har jeg aldrig nogensinde i mit 46 år lange liv prøvet før.

Hvorfor skulle I flytte?

– Det er i virkeligheden også lidt fjollet, for vi er flyttet længere ned ad den samme vej til et større hus, selvom vi kan forudse, at der ikke er ret lang tid, til børnene flytter hjemmefra – den ældste er lige blevet student. Men det er et flot hus, som vi har kigget på længe, når vi gik ture i området, og det ligger på den rigtige side af vejen, hvor solen står mod syd. Og så ville vi gerne have en have. Da børnene var små, syntes vi det var fint ikke at skulle holde en have, men efter vi fik sommerhus, har vi fået mere smag for det grønne – det anede jeg indtil da ikke, at jeg havde i mig.

Så … hvor mange andre køber hus med have, når de får børn, så valgte I IKKE at få have, mens børnene var små, fordi det ville være for meget arbejde?

– Ja … haha … vi har faktisk altid taget meget på museum med og lavet indendørs sysler med vores børn. Det er så spørgsmålet om årsag og virkning, men de elsker fx storbyferier, og jeg har faktisk haft svært ved at lokke dem udendørs.

Hvem var mest opsat på, at I skulle flytte?

– Det er selvfølgelig en fælles beslutning. Men det er min kone, som er mest eventyrlysten og godt kan lide, at tingene forandrer sig lidt en gang imellem, hvor jeg godt kan synes, det kan være et irritationsmoment. Så det er godt, at jeg er gift med hende, ellers ville der aldrig ske noget.

Svend Brinkmann har både fået nyt hus, ny have og ny hund – her med den knap fire måneder gamle bichon havanais-hvalp Lilly. Alle fotos er privatfotos.

Hvad har der skullet laves i huset?

– Heldigvis ikke rigtig noget. Det står meget flot, så vi har ikke engang malet og har bare hængt malerier der, hvor de tidligere ejere havde deres hængende. Jeg er ikke gør det selv mand, så det passer mig fint. Da vi først flyttede til Randers for 16 år tiden, havde jeg ikke fast arbejde, så der købte vi billige kvadratmetre. Og da vi ikke havde råd til håndværkere, måtte jeg lave det hele selv – inklusive badeværelse med klinker og det hele. Så så snart vi fik råd til det, kom der håndværkere og lavede det om.

Seriøst?

– Ja, jeg har virkelig mine begrænsninger med den slags. Og når det drejer sig om et hus, så kan tingene jo blive næsten fatale. Hvis du saver eller borer i noget inde i huset, så er det bare ødelagt. Det er det gode ved en have: den er organisk, og tingene vokser frem igen. Levende organismer regenererer sig – det gør et hus jo ikke.

Hvad har så været den største udfordring ved at flytte?

– At købe haveredskaber. Jeg hader byggemarkeder! Jeg føler mig så utilstrækkelig og uvidende der. Det er svært at få folk til at komme og hjælpe, og i sommerferien er der kun sådan nogle ungarbejdere, der aldrig selv har klippet hæk.

Og du skulle bruge en hækkeklipper?

– Ja, og jeg stod og kiggede på 30 forskellige hækkeklippere ved siden af et ægtepar, der også så forvirrede ud. Det endte med, at jeg spurgte dem, hvilken hækkeklipper de havde valgt, og så valgte jeg også den.

Virkede den så?

– Ja, det synes jeg faktisk. Så på den måde har det været en succes. Men sådan en hækkeklipper kræver jo faktisk lidt fysisk styrke i skuldre og hænder – jeg opdagede lige pludselig nogle muskler, jeg ikke anede, at jeg havde.

Kun en psykologiprofessor frygter ikke hækken … eller noget.

Er det så også dig, der slår græs?

– Nej, vi har overtaget en robotplæneklipper. Jeg ved godt, at det ikke er helt politisk korrekt, og at man helst skal have vilde haver med pindsvin. Men den kører ikke om natten, og der er en pindsvinesikring på, så den mejer dem ikke ned.

Hvad er det, der tiltrækker dig ved det grønne?

– Det er noget med nogle primitive sanseerfaringer, som vi garanteret har en forkærlighed pga noget evolutionært. Lyden af vand, fx – at sidde ude, men i læ, og høre på regnen er superdejligt. Det samme med blæst i træerne.

Hvad har overrasket dig mest undervejs?

– Måske bare, hvor hurtigt alting vokser – det forestiller man sig ikke. Det er en pænt stor have på en 1200 kvadratmeter stor grund, med mange kroge med forskellige planter. Og så mange sække, man kan fylde med bare hækafklip – det er vildt! Jeg er overrasket over, hvor entreprenant naturen er. Eller det vidste jeg måske godt intellektuelt, men det er noget andet at opleve det med sin krop.

Hvad er den bedste idé, du har fået?

– Vi har et lille havehus med vinduer hele vejen rundt – hvis man vil være ejendomsmægler, ville man nok kalde det et orangeri, men det står i skygge, så man ville ikke få en masse appelsiner til at gro der. Men det har jeg udnævnt og indrettet som et lille tænkehus. Jeg har også indtalt min kommende bog ‘Tænk’ som lydbog her.

Svend Brinkmann har udnævnt matriklens havehus til tænkehus.

Hvad er så det dummeste, du har gjort?

– Vi skulle hænge en meget stor og tung stålplade op til billedmagneter med børnene på, og vi borede forkert SÅ mange gange – det smerter mig. Jeg ved jo godt, at huset ikke kan føle noget, men det føles helt forkert og unødigt at ødelægge så fine gamle filtede og velholdte stenvægge med en masse søm og skruer. Stålpladen endte heldigvis med at hænge nogenlunde over alle huller – men jeg ved, at de er indenunder. Den plade skulle bare hænge ordentligt – det ville være lidt træls, hvis den faldt ned over hundehvalpen.

Har du nogensinde haft lyst til at give op – og hvorfor?

– Nej, men vi har en bugnende overflod af bær, som mest går til fuglene. Da jeg var lille, lavede min mor marmelade af solbær fra haven, og stikkelsbær og jordbær blev minutiøst plukket. I vores have går min 13-årige datter rundt og plukker lidt, men den systematiske høst, hvor vi plukker og laver syltetøj, det kommer vi nok ikke til.

Hvilket værktøj eller redskab har du været gladest for?

– Jeg har downloadet en app for at finde ud af, hvad vi overhovedet har i den her have. Med den kan jeg scanne en plante og konstatere ‘det her er en fransk anemone’, så nu har jeg et helt kartotek, der fortæller, hvordan planterne i haven skal vandes, behandles og beskæres. Den app er jeg godt nok imponeret over.

Hvor meget har I overskredet budgettet med?

– Det har vi ikke, for vi kendte jo prisen på huset. Men af æstetiske grunde vælger vi nok at få lagt et smukt, rødt tegltag, fordi det nuværende eternittag ikke passer til husets patricierstil. Det tror vi bliver ret dyrt.

Læs også:

Sofie Linde om sit kamikazeprojekt: “Alt kan lykkes, hvis man er en ukuelig optimist”

Niels Krause-Kjær om sit seneste gør det selv-projekt: “Jeg skal sateme ikke selv sove i det!”

Lene Beiers gør det selv-projekt: “Det så nemt ud på papiret”

Svend Brinkmann håber på, at han og familien bliver bedre til at få plukket efterårets æbler, end de har været til at høste sommerens bær.

Mest læste artikler