Tanker før en tilbygning

Er der sket familieforøgelse, eller er børnene blevet så store, at de kræver mere luft, er en tilbygning til huset en nærliggende tanke.

Bygningsreglementet anno 2008
Grundlaget for alt byggeri er det såkaldte Bygningsreglement, også kaldet BR08. Du kan læse reglementet på Erhvervs- og Byggestyrelsens website – du kan finde linket ved at klikke på knappen “Links” i slutningen af artiklen. Ellers er det også muligt at låne bygningsreglementet på biblioteket eller købe det hos sin lokale boghandler. Vær opmærksom på, at det er 08-udgaven, du får fat i – der er nemlig lige kommet nyt reglement.

Tjek lokalplanerne
Noget andet, der giver rammerne for, hvad man må, er lokalplaner. Lokalplaner er planer udarbejdet af kommunen for et bestemt område. Lokalplaner er ofte mere restriktive end bygningsreglementet og kan tilsidesætte dette. Om dit område er underlagt en lokalplan kan oplyses af kommunens tekniske afdeling – man kan også finde svaret på kommunernes websites.

Afdæk dit behov
Målet med tilbygningen skulle gerne være, at det aktuelle behov dækkes, men også at tilbygningen bliver en værdiforøgelse af ejendommen. Alt for ofte ses tilbygninger, der ikke arkitektonisk passer sammen med et ellers pænt hus, eller som er indrettet specifikt til et meget bestemt behov. Det er derfor meget vigtigt at tænke lidt frem i tiden, både for sin families eget behov, men også for eventuelle senere køberes behov.

Kig i nabolaget
For at få en ide om hvordan ens egen tilbygning skal se ud, er det en rigtig god idé at gå rundt i sit eget nabolag. Her er husene typisk i samme alder og stil, så det skulle være mærkeligt, om der ikke var andre, der på lignende vis har haft behov for udvidelse. Bank eventuelt på og forklar situationen, så kan I være heldige at få en rundvisning i huset med de historier, som knytter sig til. Det er altid rart at høre både gode og særligt de mindre gode erfaringer, som en sådan byggeproces kan medføre.

Twitter Print

Mest læste artikler