Tjek dit hus i oktober

Oktober er godt i gang, og det er en god idé at være på forkant, når det gælder at gøre huset klar til kulde og vinter. Du kan bl.a. med fordel skifte til nye radiatortermostater og hælde nyt sand i fugerne mellem fliserne i oktober.

Efteråret byder ofte på regn og rusk, og sådan et vejr lokker ikke ligefrem til udendørsarbejde. Men det kan være en fordel, at give huset et tjek inden vinteren for alvor bider sig fast. Læs her hvilke opgaver, som du skal huske.

1. Monsterregn er hårdt ved huset

15 mm regn på en halv time er definitionen på skybrud og oversvømmede kældre. Monsterregn og løvfald er en dårlig kombination, så tjek afløb og sørg for, at blade og snavs ikke forhindrer regnen i at løbe til kloakken.

2. Skift til radiatortermostater

Du kan spare op til 20 procent af varmeregningen ved at udskifte de gamle, manuelle radiatorventiler til moderne radiatortermostater, som korrekt indstillet kun bruger energi, når der ikke er gratisvarme fra solskin eller anden varmeafgivelse fra fx brændeovn eller stearinlys.

3. Frostvejret er ikke så langt væk

Årets første frost kommer sædvanligvis i oktober. Husk at finde salt og grus frem, så du fra morgenstunden kan gøre dit fortov og adgangsvejen til huset sikkert at gå på.

5. Fliser uden ukrudt

Havemøblerne og grillen er gemt væk for vinteren. Dermed er der plads til at vedligeholde terrassen og flisegangene, som måske skal rettes op og have nyt sand i fugerne. Du kan købe specielt fugesand, som reducerer væksten af ukrudt mellem stenene.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler