Udspartling af trægulv

Før jeg maler trægulvet, vil jeg spartle ujævnheder og revner ud. Hvilken spartelmasse skal jeg bruge, og skal gulvet slibes først?

Tegning: Jan Pasternak Svar: Gammel lak eller maling behøver du ikke at slibe helt væk, men overfladen skal være jævn og matsleben. Evt. gammelt skidt i fuger skal fjernes, og gulvet skal grundrenses omhyggeligt. Når gulvet er helt tørt, grundmales det en gang. Herefter kan du udspartle revner og ujævnheder med en akryl- eller uretanspartelmasse. Dybe revner og fuger skal spartles ad flere omgange, da massen ellers revner og synker. Glat det sidste lag spartelmasse efter med en fugtet finger, så niveauet bliver en anelse lavere end det omgivende træ, så bevares indtrykket af træ-gulv. Efter slibning og aftørring skal gulvet males mindst 2 gange med en egnet maling.
Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler