Vinterhave eller udestue

En udestue eller en tilbygning var før i tiden ofte en knast på huset. Nu er det ambitiøs arkitektur, der forbedrer huset.

Tekst og foto: Lars Birger Nielsen, idényt, nr. 2, 2006

Langfartskaptajnen på Kattegatøen byggede sig et hus til familien i midten af 1980’erne.

Huset er fuldmuret og med bølgeeternittag. Indvendigt fremstår de rå, teglrøde mursten. Der er gulvvarme og store, rødbrune klinker overalt i stueetagen.

En dag syntes kaptajnen og hans kone, at de manglede lys i huset. De mørke klinker og mure sammenholdt med de relativt små vinduer gjorde huset til en dunkel affære. Parret kontaktede en arkitekt, der foreslog en tilbygning med udvendig form næsten som en skibsstævn. Køkkenet blev integreret i tilbygningen, og her blev muret en skrå væg med dobbeltglasdør ind til den store stue, som næsten ikke bruges mere.

Det foretrukne opholdsrum
Det er tilbygningen med et langt, langt vue over markerne, som er blevet det foretrukne opholdsrum året rundt i dagens indfaldende lys eller i mørke med lys i rummets “stjernehimmel”, som tæller 13 halogenlamper. Tilbygningen fik isoleret dæk med tagpap for ikke at få alt for meget lys og varme ind. Men dog med et enkelt ovenlys i taget.

Kaptajnshusets løsning er en af utallige muligheder. Der er et meget stort marked af håndværkere og byggefirmaer, der tilbyder sig. Nogle har ligefrem specialiseret sig i udelukkende at opføre tilbygninger, så mængden af inspirationskilder er nærmest uendelig.
Men det er meget vigtigt, at tilbygningen passer til husets stil – bl.a. for værdisætningen.

Lys skal der til
Der er talløse muligheder med glas og lys – og også risiko for ikke-ønskede resultater.
Husk, man arbejder med store “emner”: Lyset og de flader, lyset falder på, arkitekturen osv. Tag hensyn til boligens eksisterende lysåbninger.

Et professionelt projekt
Kaptajnshusets tilbygning blev udført helt efter bogen med professionelle håndværkere, som garanterede forsikring. Prisen var alt i alt 200.000 kroner.
I budgettet var iberegnet en stigning i ejendomsværdiskatten, fordi kaptajnshuset blev mere værd med tilbygningen.

Skrappe krav til glaspartier
Vi har skrappe krav i forholdet mellem energiforbrug og bygninger. Krav, der blev skærpet ved årsskiftet til endelig indførelse 1. april. Store glaspartier er ensbetydende med energiudslip, så det er ikke ligegyldigt – eller lovligt – hvilke glas der anvendes i byggeriet.

Men nu kan man købe termoruder med “varm” kant, som tillader endnu mere glasareal, uden at det øger energiforbruget.

Det indgår som et væsentligt element i vurderingen af lovligheden af dit byggeprojekt, hvilke typer og hvor store glaspartier du agter at anvende til byggeriet.

Søg om tilladelse
Der skal altid søges om byggetilladelse hos kommunens tekniske forvaltning til en tilbygning. Det kan fx arkitekten gøre eller det byggefirma, man kontakter og indgår endelig aftale med.

Når tilladelsen er givet, indberettes det i det såkaldte BBRsystem – det står for Bygge- og Boligregisteret. Her kan skattevæsenet trække oplysningerne.

Lidt begrebsforvirring
Det er blevet hængende at kalde en tilbygning en udestue. En udestue eller vinterhave i klassisk udførelse fra 1960’erne var en ikke-isoleret konstruktion ofte med fladt plasttag og bygget oven på terrassefliserne. Kønne var de sjældent, men heller ikke tænkt til at have en lang levetid.

Ambitiøs arkitektur
Nutidens tilbygninger og udestuer i ambitiøs arkitektur og raffinerede materialer skal holde hele husets levetid og er en værditilvækst. En tilbygning er karakteriseret ved, at den griber ind i det eksisterende hus’ konstruktioner og har fx samme varmekilde som resten af huset.

Egen varmekilde
En udestue derimod må ikke have samme varmekilde som resten af huset. Men den må godt være opvarmet fx af en brændeovn eller en løs el-radiator.

Taget til en tilbygning kan udføres med samme materiale som på huset. Endvidere følger taghældningen i tilbygningen ofte den eksisterende bolig.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler