denne artikel er sponsoreret
Efterisolering Af Loft: S

Efterisolering af loft: Så meget kan du spare på varmeregningen

Du kan spare tusindvis af kroner ved at efterisolere dit loft. Og det er slet ikke så tidskrævende og dyrt som mange går rundt og tror. Du bør også kende til tilskudsordningen, der yderligere kan sænke prisen på efterisoleringen. Læs med her, og få alle de gode tips.

Twitter Print

Når vinteren kommer, er der mange trælse varmeregninger. Og med manglende isolering, forsvinder dine penge bogstaveligt talt ud gennem loftet. Derudover kunne indeklimaet og komforten i dit hjem være langt bedre.

Men dine penge behøver ikke være hårdt tjent og hurtigt spildt. For modsat hvad mange tror, skal du ikke bruge oceaner af tid og penge på at efterisolere dit loft. Nej tværtimod kan arbejdet udføres overraskende hurtigt til en fornuftig pris. Særligt med den nye tilskudsordning, der er lavet til at gøre din bolig mere klimavenlig. Læs mere om millionpuljen her.

Spar penge

ved efterisolering af loftet Bygningsreglementet kræver en isoleringstykkelse på 340-360 millimeter, når et eksisterende loft skal efterisoleres. Hvis isoleringen i dit hjem ikke er nær så tyk, bør du derfor overveje at investere i at få efterisoleret loftet. Det forklarer Anja Sørensen, produktchef hos Saint-Gobain ISOVER, som leverer isoleringsløsninger til danske husejere.

– Hvis man ikke skruer yderligere op for varmen, når man har fået efterisoleret loftet, kan man spare op til 3000 kroner på varmeregningen om året, fortæller hun.

Vær klar til at få del i millionpuljen og gør dit hus klimavenligt

Som boligejer har man næsten ikke råd til at lade være med at efterisolere loftet. Med den netop lancerede tilskudsordning bliver regningen meget mindre og tilbagebetalingstiden reduceres dermed yderlige. Puljen for 2020 er brugt, men vær klar i januar 2021, hvor de næste millioner bliver frigivet. Hvor meget tilskud du kan få til efterisolering af loftet, kan du nemt beregne på www.sparenergi.dk/tilskud.

Hulmursisolering er ikke del af den nye ordning, men du kan fortsat bruge håndværkerfradraget, som reducerer udgiften af arbejdslønnen og dermed tilbagebetalingstiden. Du kan trække op til 12.500 kr. fra i skat for hver person i husstanden, der er over 18 år.

Hvad kan du spare?

Med denne spareberegner kan du få at vide, hvor meget du sparer ved at efterisolere loftet.

Et priseksempel

Anja Sørensen har laver en udregning med basis i et parcelhus med en størrelse på 120 m2, der opvarmes af et oliefyr. Derudover går hun ud fra, at man øger isoleringstykkelsen fra 100 millimeter til 350 millimeter.

Hvis dit hus varmes op ved hjælp af fjernvarme, er det svært at beregne en generel besparelse, da priserne på fjernvarme varierer fra landsdel til landsdel. Men også her skulle der være pæne besparelser i vente, fortæller Anja Sørensen.

I alt koster det cirka 20.000 kroner inklusiv moms at efterisolere loftet med 250 mm løsuld i et 120 m2 stort parcelhus. Denne pris er inklusiv hævning af gangbro, opbygning af kasse omkring loftslemmen samt montage af kantafgrænsning ved tagfoden. Udgiften til isolering er tjent ind på få år og den samlede udgift på 8-10 år.

Det kan umiddelbart lyde som lang tid, siger Anja Sørensen.

– Men her skal man altså også tage med i beregningen, at man fra dag 1 får forbedret indeklima og øget komforten. Derudover kan efterisoleringen også føre til en værdiforøgelse af huset, eftersom du sandsynligvis kan få et forbedret energimærke, siger hun.

Løsuld af glas er vedligeholdelsesfrit

Indblæsning med glasuld er både hurtigt og effektivt. Kun én arbejdsdag – eller cirka 8 timer – bruger en autoriseret isolatør på at efterisolere loftet i et enfamiliehus.

Størstedelen af tiden bruges på at etablere en ny og højere gangbro på loftet samt forhøje karmen omkring loftslemmen og montere kantafgrænsning ved tagfoden, som sikrer ventilation i loftsrummet. Efterfølgende føres en isoleringsslange op gennem loftslemmen, og isolatøren blæser glasulden jævnt ud på loftet, til isoleringslaget har den ønskede tykkelse og når ud i alle loftets hjørner.

Hvis man vælger løsuld af glas til at efterisolere loftet, skal man i øvrigt ikke være bange for, at materialet ikke isolerer lige så godt som de kendte isoleringsruller eller -formstykker. Den vatlignende løsuld fremstilles nemlig af det samme materiale – glas. Løsuld af glas har derudover den særlige egenskab, at den lægger sig tæt rundt om rør og bjælker, bliver liggende, hvor den er indblæst og ikke sætter sig.

– Ved korrekt montage kræver glasuldsisoleringen ingen vedligehold, og isoleringsevnen bevares i hele bygningens levetid, forklarer Anja Sørensen.

Hun peger endvidere på, at løsuld af glas er en miljøvenlig løsning med en høj andel genbrugsglas. ISOVER benytter sig eksempelvis af op til 85 procent genbrugsglas, som primært kommer fra flasker og vinduer. Glasuldens naturlige egenskaber gør, at produktet ikke behøver at få tilsat hormonforstyrrende tilsætningsstoffer for blandt andet at være ubrændbar.

Glasuld er i sig selv ubrændbart, og vil derfor ikke bidrage til branden, hvis uheldet skulle være ude. En andet kendetegn ved glasuld er, at det ikke optager fugt og giver grobund for skimmelsvamp.

ISOVER løsuld består af 100 procent rent glas og er en sikker løsning til efterisolering af dit hus.

Sådan får du et tilbud

Hvis du vil høre mere om efterisolering af din bolig, kan du kontakte en Autoriseret ISOVER Indblæser.

Husk håndværkerfradraget

Arbejdslønnen af efterisoleringen er fradragsberettiget og værdien af fradraget ligger på 26 procent. Hvis dit håndværkerfradrag er på 3000 kroner, sparer du cirka 780 kroner i skat. Du skal blot huske at betale regningen elektronisk, og gemme dokumentation for den udførte efterisolering.

Twitter Print

Mest læste artikler